fredag, juni 29, 2007

undersøgelse

På tirsdag skal jeg til den hersens vandskanning af æglederne. Så får vi se, om Svend har noget mere at sige efter den. Må indrømme at jeg stadig er lidt træt af sidste samtale, hvor jeg synes han anlagde en noget anden vinkel, end den han sendte os hjem med efter den statussamtale, vi havde før blodprøverne....

Før blodprøverne mente han, at det var æglederne, der nok var problemet, men at vi tog blodprøverne for at udelukke noget i dem. Da blodprøverne så var taget, og han ikke så nogen indlysende forklaring i dem, så sagde han, at vi for en god ordens skyld skulle chekke æglederne - men at sandsynligheden for at det var der problemet var - var lille?? Ja jeg er forvirret, men fik af en eller anden grund ikke rigtig spurgt til forskellen, måske fordi han selvfølgelige ikke kan huske, hvad han præcis sagde den gang for en måned siden. Men når man står i den anden ende er det frustrerende. Nå det var så lidt brok, bær over med mig, jeg er barnløs på 4. år...

tirsdag, juni 19, 2007

Hmmmmmm

Nå, dagens samtale med Svend hjalp ikke meget. Den blodprøve, der ikke var inden for normalen, blev tilsyneladende lidt opvejet af en anden, som var normal. Så der var ikke en entydig forklaring. Han konkluderede, at problemet MÅSKE var små blodpropper i moderkagen. Men han syntes ikke overbevidst. Han konkluderede også, at jeg nu var undersøgt meget grundigt, og at der ikke var noget, der øjensynlig var i vejen for, at jeg kunne få et barn. Der udestod en vandskanning, som jeg så skal have lavet 6 dage inde i næste cyklus. Det ville så vise, om der var noget med æglederne. Hvis den heller ikke gav resultat var der bare stædighed og tålmodighed tilbage, så ville det lykkes på et tidspunkt... Han ville dog foreslå, at man intensiverede behandlingen med magnyl (blodfortyndende) ved behandling. HM.

fredag, juni 15, 2007

INR KF - af hvad for noget

Nå, så dukkede boldprøveresultaterne op, og sørme om de ikke er mere interessante end forventet....

Jeg "scorer" 0.9 i en kategori, (INR, KF 2-7-10;P) hvor minimum værdien skal være 2.0 og maximumværdien 3.0. Det siger jo ikke nogen ret meget, men jeg kan konstatere, at jeg ligger godt og grundigt uden for det normalen her.

Vi har spurgt kloge folk i familien, og det forlyder, at det har noget med blodets størkningsevne at gøre. Har også surfet lidt på nettet, men finder egentlig mest om risiko for blodpropper, når jeg søger på de forkortelser. (ikke så rart).

Heldigvis skal vi ind til Svend på tirsdag. Håber han kan kaste lys over det, og fortælle hvad det betyder.....

tirsdag, juni 12, 2007

Sommer update


Søs spørger til hvad der sker, og om vi er gået i sommerhi. Well vi venter på blodprøvesvar, som snart må være der. Så skal vi have en tid hos onkel Svend. Vi håber det kommer til at ske snart, så helt i hi er vi ikke gået ;o)


Ellers var jeg på besøg i Jylland i weekenden, hvor et nyt eksemplar af menneskeracen skulle inspiceres. Venindes datter på 2 mdr. - Yderst vellykket model, og jeg vedhæfter et lille foto, som nok vil dokumentere, at det er sandt, når jeg siger, at jeg gerne vil have en selv....