Sensommer tanker om kosmos og kaos

J er med datteren og svogeren i Istanbul for at se fodboldlandskamp. Så jeg er "alene hjemme". Det hygger jeg mig nu godt med. Ikke at jeg ikke gider fodbold - tværtimod, - det ved dem som kender mig . Men der er nu også en vis charme ved at styre biksen selv i et par dage. Der er ikke noget babynyt, så i stedet blot lidt hverdagsfilosoferen. I TV-avisen fortalte de om plyndringer og kaos i New Orleans på grund af orkanens rasen. Da jeg var der for mange år siden var det en lækker, charmerende storby. Det var det ganske givet også for en uge siden. Det fik mig til at tænkte på, hvor tynd civilisationens fernis egentlig er. En ulykke skaber på frygtelig vis lejligheden - og uden videre udvikler der sig lovløshed. Med død og ødelæggelse som afsæt udvikler noget sig fra velfriseret, vestlig velordnethed til det vilde vesten (no pun intended) på få dage. Det er da grimt ikke!

Søndag - en lun, lækker og lad oase af fred og ro

Søndag er altid en rar dag med masser af fred og ro. Der er god tid, man har krav på at dase, og der er fodbold i flimmeren. I dag spiste vi brunch med Mølleren, som er en god ven, der nu bor i London på andet år. Det var rigtig fint at se ham - og hans nye kæreste. Ufatteligt at vi aldrig har været ovre og besøge ham i London, men tiden flyver, og pludselig er der gået to år. Tid er noget mærkeligt noget. Når jeg tænker på, at det er to år siden Mølleren tog afsted, så synes jeg det er et øjeblik. Når jeg tænker på, at projekt baby har stået på i to år - tja så er to år jo en mindre evighed. Sådan er hjernen så subjektiv! God søndag. S.

En god dag!

Fredag blev en god dag i Cirkus Behandling. Vi fik plads til opstart af behandling! Det var J, der tog i mod beskeden - og det er der en grund til.

Sidste måned, som egentlig skulle have været opstartsmåned, var der nemlig ikke plads. Så vi blev afvist med beskeden - prøv igen i næste måned. Uha en skuffelse. Jeg stortudede og råbte en lille bitte smule af den sagesløse dame i den anden ende. Føj - hvor er der mange følelser at kontrollere, og ja det går ikke altid lige godt. Jeg ved jo godt, at sekretæren ikke kan gøre for det, men når man har ventet i to år - alt imens det biologiske ur har tikket ubarhjertligt og irriterende højt, ja så er fornuft klart underlegen følelse. Så altså denne gang lod jeg J om at modtage dommen. Og det gik jo meget godt ;o) 15. september skal vi møde til opstart. Hormonbehandling kom an! Jeg er SÅÅÅ klar.

Tur til Ven

En overraskende smuk sommerdag i august tog vi på en dejlig tur til Ven med Nanna, Bodil og Hans. Alle "svigerne" altså. Det var en virkelig fin dag - og Ven er altså fin. Vi kom hjem med solrøde næser og masser af fine billeder på nethinden. Så herfra en anbefaling.