Status 05 - 2006 vinker forude

Lad os håbe det bliver et fint, forrygende og fertilt år. Vi er så mange, der går rundt og håber, kæmper, afstår og udstår. Det må være vores tur. Jeg tror på det!!
2005 har jo været et forfærdeligt år på mange måder. Det stod os klart, da vi gik rundt og kiggede på billeder ved World Press Photo udstillingen i Øksnehallen. Følgende dukker op på nethinden, når jeg tænker tilbage på året: Naturkatastrofer i hobetal, væbnede konflikter der kørte af sporet, torturskandaler, slyngelstater med kernevåbenambitioner, genvalg af Bush, EU i krise. Need I say more. På privatfronten er det klart, at behandlingscirkusset har taget meget af opmærksomheden. Og vi er villigt hoppet rundt i manegen - uden at det er endt med gevinst. Vi startede behandlingen med insemination i januar 2005. Det blev til 7 (løse) skud. I august startede vi med reagensglasbehandlingen. Jeg blev gravid i første forsøg og mistede spunken - næsten i samme åndedrag. Nu venter fryseæg - 2 stk. af fineste kvalitet. Herefter - hvis nødvendigt - er vi klar til endnu en runde i manegen. Det skal jo til. Professionelt var det et år med tryk på. Jeg skiftede job, kom ud at rejse en masse, blev glad for det, og skifter nu igen. Fokus må være på flere mål end blot barnet - ellers bliver jeg skør. Men vi har det godt. Vores forhold mener jeg. Det fungerer. Vi er i stand til at støtte og varme hinanden. Ja vi fungerer simpelthen. Og Jans datter trives bedre nu, end hun har gjort i de sidste mange år. Det har vi haft fornøjelsen af at mærke i 2005. Hun er blevet gladere og mere tilfreds, og det glæder os begge meget. Det er klart. Så 2005 har jo også været godt. Mon ikke jeg skulle stoppe her. På den positive note kan jeg jo passende runde af med en hilsen til søens folk og et Gud bevare Danmark. Skål og godt nytår.

Nyt job

Lidt i trods over ikke at være blevet gravid - og lidt fordi jeg havde lyst til at prøve det af - søgte jeg for nylig en souschef stilling i vores ministerium. Det er et benhårdt, max. fokus job med en del rejser til Irak, afghanistan og Sudan, og jeg var ret overbevist om, at jeg ikke ville få det. Men det gjorde jeg sørme. Så nu bliver det alvor. Jeg glæder mig, men er også ydmyg over for opgaven. Det bliver en udfordring. En sidegevinst er, at nu er det så tilpas ubelejeligt, at jeg bliver gravid, at det gør jeg jo nok...

Ventetidsinfo

Det er ved at være lidt længe siden, der har været nyt på vesterbro. Det er fordi, vi venter og gør os klar til at jule. Men lidt nyt er der da: Jan har fået svar på sin operation, og der er intet unormalt, der kan forklare, hvorfor tingene er som de er. Så det var jo lidt en nå-nyhed. Til gengæld kunne de som en bonus fortælle, at der ikke var prostatakræft eller andet. Og Hey - det er jo positivt. Ikke fordi der var frygt eller grund til ængstelse over det. Men vi må jo tage de positive nyheder med, der er. Ellers triller vi jo kraftigt på vej mod jul. I den anledning vil jeg jo bare sige god jul og et fantastisk 2006 til alle Jer, som deler sorger og glæder med os. Det er rigtig godt, at I er der. Julehilsen fra Vesterbro!!

0 - 0

5. blodprøve viste, at HCG nu er ude af blodet. Så er der bare at vente på næste mens. Til gengæld fik jeg at vide, at hvis min mens kommer inden 23. december, og det gør den jo nok, da jeg sidst blødte den 18-20 november, så kan vi heller ikke nå med i januar. Jeg mistede lidt besindelsen og småtudede, mens jeg forklarede hvor opslidende, det er, hele tiden at blive udsat. Vi blev henvist til ICSI først i marts 05, og det er lykkedes os at komme igennem 1 forsøg, vi blev afvist to gange forud for forsøget, og nu går der nok 3. mdr. fra blodprøve til fryseforsøget kan skydes i gang. Jeg var bare nødt til at få luft for hvordan det føles, at skulle vente hele tiden, alt i mens man ved, at ens biolgiske evne til at blive gravid falder støt. Øv er nok lidt tudefjæs i dag. Det er bare ikke let at være fertilitetspatient. Til gengæld forsikrede hun mig om, at hun synes, jeg skulle se lyst på tilværelsen. De var meget optimistiske, når jeg havde været gravid - og i første forsøg - så skulle det nok lykkes. Tja. Det kan de jo sagtens sige, det er jo ikke dem der hele tiden bliver udsat - lever i usikkerhed og bestandigt må regne på, hvornår der er mens, skanninger, hormonstart, blodprøve osv. alt i mens man prøver at ramme uden om klinikkens ferielukning, travle perioder på arbejdet, egne ferier og tjenesterejser.
Undskyld min piven, jeg er med garanti i bedre form i morgen....

Nye verdensborgere

To nye verdensborgere har gjort deres entré på det seneste. Kusine Camilla har fået en lille Rasmus og veninde Marie har fået en lille Camilla i tirsdags. Hermed har både min søde og kække gudsøn Mads samt min nuttede guddatter Lisa fået en søskend! Kæmpe tillykke, hvis I læser med. Hvor er det stort!! Mit hjerte giver faktisk et lille hop af glæde for jer, mens jeg skriver dette! Jeg er samtidig dybt taknemmelig for, at jeg føler glæde frem for misundelse. Jeg er nemlig i den heldige situation, at jeg ikke bliver særligt misundelig på andres børn. Altså selvføligelig kan jeg da godt få et lille stik, der minder mig om, hvor gerne vi vil have en, men jeg har det ikke dårligt med, at dem jeg holder af får børn. Faktisk har jeg det værre med, at folk jeg ikke kender så godt bliver gravide. Jeg er bevidst om, at mange der er i behandling, har det meget sværere med "det" end mig. Det må være virkelig hårdt, og jeg er glad for, at jeg ikke er ramt så hårdt i den sag. For så kan jeg jo frit nyde alle de dejlige børn, som er kommet til i vennekredsen og familien de senere år. Og dejlige det er de!! Egentlig tror jeg, at mit forholdsvis ukomplicerede forhold til de nye verdensborgere baserer sig på, at jeg inderst inde er overbevist om, at det nok skal lykkes for os også. Om ikke på den ene måde, så den anden eller den tredje. God weekend, folks!

Mht. vores situation - intet nyt. Venter. Håber.