søndag, december 31, 2006

Godt nytår

Ja jeg skylder jo en tilbagemelding.

Jeg tog en test i går aftes og to her til morgen. Af dem var to helt og aldeles negative. Men der var en, hvor der var en lille bitte skyggeagtig streg. Men altså - testen var en af de her fine, der skriver: ikke gravid, og det gjorde den lynhurtigt. Det var først, da jeg tog hatten af efter 5-7 minutter, at jeg kunne se at der inde på det normale test vindue var en tydelige kontrolstreg og den svageste nummer to streg. Så altså - det er lidt svært, at sige noget begavet om de test, og det er også kun 10. dagen efter oplægning og 14 dagen for ÆL sprøjten i dag. Faktisk var det nok bare for dumt, at jeg tog nogen tests overhovedet, for jeg kan jo ikke rigtig bruge resultatet til noget. Men ville jo gerne vide, om jeg kunne tage et glas champagne i aften eller ej....... Det ved jeg så ikke.

Herudover vil jeg gerne ønske alle, der læser med, ET FANTASTISK (og hvor det er ønsket) FERTILT 2007

Selvom jeg hader den reklame, vil jeg alligevel citere, fordi det her er helt rigtig:
- Fordi vi fortjener det ;o)

mandag, december 25, 2006

Sikke en jul


Så sidder familien Danmark her - på bag(h)jul og slår småbøvsende andemave, mens vi mat beundrer alle vore nye dimser og dutter. Også her. Så på den måde ligner det måske den forudsete jul. Men faktum er, at vores jul på flere måder ikke blev som planlagt.

Vi tog til mine forældre i Midtjylland den 23. Jeg kørte i bil og Jan tog toget, fordi hans gamle rygproblemer var brudt op. Så var det meningen, at vi ville overnatte, for så den 24 at tage nordpå til Jans søster. Meeen den 23. om aftenen blev rygproblemerne værre og værre. Da jeg til sidst havde en mand, der gik og hulkede af smerte, blev det uudholdeligt for både ham og os. Puh det sved, at se ham have så ondt. Så vi ringede til vagtlægen, som kom og diagnosticerede: Tror det er en diskospolaps. FØJ. Vi havde det jo på foremmelsen, men altså... Polaps! Hun medicinerede ham - kraftigt - og vi blev enige om, at han ikke skulle indlægges juleaften, hvis det kunne undgås. Samtidig aflyste lægen på vores vegne turen nordpå. Så det blev jul hos mine forældre i stedet. Men fint nok, vi endte med at have en hyggelig juleaften (Jan i en lille let pille rus ;o), og Jans familie kom så ned til os og hilste på 1. juledag. Så den side af sagen endte såmænd fint nok, selvom ryggen selvfølgelig stadig er voldsomt i udu.

Men der er jo et endnu et men.

Juleaftens morgen ringede min barndomsveninde, som jeg har kendt altid. Vi havde som børn et hul i hækken, som vi løb frem og tilbage igennem, som det passede os. Vi har været på utallige ferier og også en længere rygsækrejse sammen. Så ja hun er sådan set min semisøster, kan man sige. Hun ringede og græd, så mit hjerte krympede sig igen. Hendes mor var død juleaftensmorgen. Åh - hvor ville jeg gerne hjælpe, og hvor er der lidt jeg kan gøre. Jeg prøver selvfølgelig at være der og lytte. Men der er bare ikke meget, man kan gøre.

Så alt i alt en jul udover det sædvanelige - og ikke på den fede måde.

torsdag, december 21, 2006

Jeg fik så lagt 2 æg op i formiddags. Det var kun det ene, der havde delt sig videre, og det var en tre celle, der var på vej til at blive en 4 celle. Det er alt i alt ikke fantastiske odds - men en chance er jo en chance.. Jeg fik så også lige en omgang akupunktur.

Blodprøven bliver d. 4. Men mon ikke jeg kan smugteste lidt før. Jeg regner med at tage en test den 31. Bare for at se I ved.....

søndag, december 17, 2006

torsdag

Æg op torsdag, hvis altså de overlever optøningen. Det vil sige jul og nytår på saftevand.... Test bliver vel omkring den 4. januar.

onsdag, december 13, 2006

Slet ikke klar endnu, så ny skanning på lørdag. Prognosen er derfor æg op tirsdag. Men nu må vi se.

lørdag, december 02, 2006

fryseæg

Vi blev afvist til behandling her i december p.g.a. overbooking..... I stedet fik vi så lov til at bruge sidste omgang fryseæg. Jeg skal skannes den 13. kl. 13. Lyder ikke særligt heldigt, men jeg er heldigvis ikke overtroisk. Så selvom det jo ikke er en stor chance - så er det jo en chance.