torsdag, februar 28, 2008

Not much to report


Så er den ene uge omme. Der er ikke meget at berette. Progestan giver lidt ømmer dutter. Jeg er træt. Ellers ikke så meget. Optimisme og pessimisme skiftes. Det er som det plejer...

torsdag, februar 21, 2008

godkendt i fase 1

Så kom et brev fra Statsamtet om at vi er godkendte i fase 1 til adoption. Det føles helt underligt midt i behandlingen. Men vel godt at der stadig er to heste i løbet.

onsdag, februar 20, 2008

3*3 og 2*5

Så er der lagt to fine æg tilbage - et 3- cellet og et 5-cellet. Der var godt gang i dem, sagde de. 3 blev frosset ned.

Blodprøven er den 5/3, men abortus habitualis folkene foreslår, at man smugtester en dag eller to før, og hvis der er to streger får taget blodprøve før tid.

I tilfælde af positiv blodprøve, skal der tages en til - dagen efter. Stiger den som den skal, skal jeg hurtigt have en ny transfusion.

Der må krydses..........

mandag, februar 18, 2008

Høsten

blev på 10 æg. Det er jo fint. So far so good.

fredag, februar 15, 2008

Status i æglæggeriet er, at der nu vurderes at være omkring 10 æg. De skal ud på mandag. Tirsdag får jeg en immunglobulin behandling, og onsdag skal de op igen (forhåbentlig).

Det passer af hekkenfeldt til med arbejdet, men det står jo ikke til at ændre.

Billedet er en tur Jan og jeg var på sidste søndags nede ved Hundige havn. Der er skisme fint på de kanter...

tirsdag, februar 12, 2008

Status


Status skanning idag (5. stimuleringsdag) viser er at der er mellem 5-10 æg, der kan forventes at nå med. Estimatet er, at ÆU kan blive søndag eller mandag. Men det fastlægges præcist efter ny skanning på fredag. Og så får i lige et umotiveret billede af fiskehejren, der letter.

onsdag, februar 06, 2008

Vi kører


Tak for alle jeres søde kommentarer!


Vi var jo så på Riget i dag og fik svar på blodprøverne. Det viser sig, at jeg har 2 faktorer, der disponerer for abort: MEGET lav værdi (2 - hvor det normale er over 100) i noget der hedder mananbindende lektin. Det angår immunforsvaret, som altså reagerer uhensigtmæssigt. (Note to self: Næste gang: skru ned for de hvide blodlegmer, de driller!)

Jeg har også en bestemt vævstype, der disponerer. Denne var dog ikke så markant og væsentlig.

Vi begynder behandling med det samme, og skal til opstartsskanning i morgen: Kort ICSI med ekstra binyrebark hormon og så en immunulogisk behandling (blodtransfusion) ifm oplægningen af æg. ( Til dig søde mor: Lægen forsikrede, at begge behandlinger er sikre, og der kendes ikke til alvorlige bivirkninger ifm de doser, jeg skal have). Hvis jeg bliver gravid, skal jeg så fortsætte med transfusionerne et stykke ind i graviditeten.

Til de sandsynlighedsinteresserede (gælder osse os, - who am I kidding??) Ole Bjarnes tal viser, at 50 -55 % af sådan nogen som os, får barn efter den første af disse kombinationsbehandlinger...


Vildt at være i gang igen.....