fredag, august 24, 2012

status 2012

Bloggen har tydeligvis ikke den relevans, den havde, mens vi ventede på - og kæmpede for at få børn. Indlæggene er blevet færre og færre over tiden. Så jeg har jo overvejet, om den helt skulle nedlægges. Men et eller andet sted, synes jeg det ikke. Den er en dokumentar om vores kamp for at få børn, og hvordan det endte med tvillinger, lykke og kaos. Måske kigger gamle lidelsesfæller en gang i mellem ind. Måske falder andre barnløse over den, og finder opmuntring i, at adoption også kan være en dejlig måde at få børn på. Måske er den bare god at have som referencedokument over en vigtig fase i vores liv. Så indtil videre bliver den... Tvillingerne er nu store, frække, glade, krævende - og det bedste, der nogen sinde er sket for os. De er 3 1/2 år - og fulde af liv, energi, temperament og kærlighed. Lige inden de sov i går, hviskede jeg til Mikkel: Jeg elsker dig så meget. Han nikkede med lukkede øjne, og faldt straks i søvn med et lille næsten usynligt smil om munden. Sophia sov ikke endnu. Hun lå mellem os og holdt godt fast i min hånd, mens hun havde en arm rundt om Jans hals. Så sagde hun: Jeg elsker min far. Pause. Jeg elsker min mor. Den slags øjeblikke er bare det HELE værd. Tårene, ventetiden, smerten, de bristede håb. De er det værd. Punktum. Jeg er bare så glad for, at vi fik taget beslutningen om adoption i tide. Trangen efter et biologisk afkom er helt væk, der er intet savn og ingen sorg over, at "lille Signe" og "lille Jan" ikke blev til noget. Og jeg er så glad for, at det blev præcis Mikkel og Sophia, som blev vores rollinger. Det er som det skal være :o)

5 Comments:

Anonymous Anonym said...

Kære signe,
Jeg har læst med hele vejen og er en lidelsesfælde og jeg fandt i ventetiden midt i det hele så stor trøst i jeres historie.... Ikke luk ned det betyder så meget for alle de der venter derude.
Og hvor er dine børn bare dejlige
Kh Tine

7:19 PM  
Blogger Tommelise said...

Dejligt med et livstegn. Gid alle blogs som vores en dag må blive tavse fordi forfatterne i stedet har travlt med at leve livet, nyde sine dejlige børn og lykken. Sikke nogle skønne unger I har, tænk at de allerede er 3,5 år! Rigtig god weekend til jer alle 4 :-)

3:30 PM  
Blogger knockmeup said...

Jeg tuder stadig over de her indlæg og hvor heldige vi var/er. F*** hvor er de lækre, Mikkel og Sophia!

Helt enig i beslutningen om at lade bloggen stå åben selvom den er inaktiv. Den kan blive uvurderlig for nogen.

Hav det rigtig godt alle 4,

12:07 PM  
Anonymous Anonym said...

Tak for nyt fra Vesterbro!

7:52 PM  
Anonymous Anonym said...

Tak Signe og Jan for mange år som lidelsesfæller. Jeg er enig, luk ikke ned. Efter den aktuelle debat om adoption mener jeg desuden at jeres historie er ekstra vigtig.
Det har været skønt at følge jer og det er skønt at kunne læse hele historien, bladre frem og tilbage, at alt er med, både fortvivlelsen, sorgen, frustrationen, spændingen, smilene, håbet, og endelig lykken over jeres dejlige rollinger. Det er livsbekræftende og skønt. Det er sgu godt nok nogle dejlige børn I fik til sidst.
Og de fik nogle dejlige forældre! God jul og godt nytår til jer alle 4!

9:27 AM  

Send en kommentar

<< Home