Intet nyt er godt nyt. Rollingerne trives og er blevet 2 1/2 - store og frække. De griner, snakker, leger og slås. De mosler fremad i livet, og ser ud til at trives. De er alle anstrengelserne værd...

Tiden går, rollingerne vokser - og der er mindre tid til at blogge. De har det godt. De er krævende, livsbekræftende - glade, sure - dejlige. Jeg er sgu nogen gange så taknemmelig. Tænk at vi har været så heldige at få de børn. Både Jan og jeg får ind i mellem våde øjne, når de tumler omkring og griner højt, når de kommer og giver et kram og et kys - eller når de bare sidder helt stiller på skødet af én og er trygge.
MMMMMMMMMMMM

2 år!

Det nye liv med vuggestue og arbejde - fungerer. Heldigvis. Og børn omkring de 2 er sgu søde med sød på. Sjove, underfundige og krævende. Vi har det godt, og børnene trives. Det er jo også en form for status ;o)

Her er et par skud fra rollingernes 2 års fødselsdag.

godt nytår?

Så kalder arbejdet faktisk igen. Der er jo flydt noget vand under broen siden. Tænkt en gang. 11 måneder, små 2000 bleer er skiftet, ca. 600 potioner morgengrød -lavet og 2 små rollinger er blevet store, glade og frække vuggestuebørn. So back to work.... Håber det bliver ok med småbørn og job......

Godt nytår i BLOGLAND! Billederne er fra vores rolige men hyggelige nytårsaften

It christmas time

Så blev det jo december - og dermed JUL. Det er hvidt uden for, og om et par dage har vi alle fri. Dejligt. Vi glæder os til juleferie med de små nissebørn. Samtidig truer hverdagen. Jeg skal starte d. 3/1, og var til julefrokost derinde i fredags. Rigtig hyggeligt.

Sær fornemmelse at skulle på job igen. Dejligt at komme i gang med at bruge hovedet igen. Skræmmende at skulle undvære de små....

Jeg skal starte i en ny lederfunktion for et ret politisk ømtåleligt projekt, så det bliver sørme spændende at se, om det kan hænge sammen med hverdagen med to små rollinger. Men det skal det jo. Det gode er at jeg slipper for de mange rejser til eksotiske - og nogen ville sige farlige - steder. I hvert fald for en tid. Og det er med rejserne har bekymret mig en del. Så jeg har valgt at sige ja. Kryds fingre.

Ellers vil jeg ønske alle i BLOGland god jul, tak for kommentarer til nye som "gamle" blogvenner. Nyd ferien!

Det blev november, og hermed blev det tid til vuggestuestart

Det har været en ikke helt ukompliceret opstart for både store og små, og vi ruller forsigtigt frem med indkøringen.

Efter en lidt hård start er begge børnene heldigvis nu ved at være trygge ved de tre pædagoger på stuen, og har kastet sig ud i at lege med dem og de andre børn. Så det ser lidt lysere ud nu end for bare et par dage siden, hvor især Mikkel virkede noget presset....



Ja ja, jeg ved det godt, det er hårdt for alle mødre at give slip på deres små poder, og jeg har det måske nærmest sværere end dem. Men jeg skal godt nok vænne mig til at vinke farvel...... Tænk - jeg når at savne dem helt vildt på den der time til halvanden, som vi nu er oppe på, at de er selv med resten af stuen.

Anyway, Rudolf er et godt sted med søde mennesker og en god struktureret dagligdag. Så vi er trygge ved, at vi har valgt rigtigt. Og så må det jo tage den tid det tager. Mor er klar til kampen.

1 år siden

D. 19 oktober sidste år ringede telefonen på mit arbejde omkring 11 om formiddagen.... Et par åndeløse minutter senere havde tvillingerne holdt deres indtog, - og de tog over.

Det er vildt, at der er gået et år - og så alligevel. For alting er jo andeledes nu. Livet har fået et nyt (eller to ;o) centre, og med tvillingerne er der bare kommet så meget latter, larm, bekymring, begejstring, skrål, sang, hudløshed, kærlighed, kaos, rod og skønhed ind i vores liv.

De sprang som en bombe i vores rolige velordnede liv, de krævede alt og fyldte alt. Men stille og roligt er der vokset en ny helhed op af "krateret", og vi er verdens heldigste forældre til - Mikkel og Sophia.

september

Sommeren er forbi, suk.... Og børnene har fået vuggestue -pladser - heldigivs på samme stue. De er nu månestråler.. Det er jo godt, at de har fået plads, og jeg glæder mig egentlig også til at komme på arbejde igen. Men jeg har det så svært i maven med tanken om at efterlade dem hele dagen i en institution. Jeg har altid tidligere syntes at mødre, der sagde sådan noget var pylrede. Tænkte at børn havde godt af at blive stimuleret ude og lære at omgås andre børn. Men det er godt nok noget andet nu, hvor det er MINE børn...




Omvendt kan jeg sagtens se, at børnene trænger til at der sker lidt mere i dagligdagen. De elsker at komme på legepladsen, i svømmehallen - eller bare ud at gå tur. Nogen gange går Mikkel simpelthen hen og banker på hoveddøren. Jeg vil UD, siger har med det...

- Og jeg skal jo også i gang med at tjene nogle penge igen.

Vores PAS (post-adoption-service)psykolog tror også på at det nok skal gå, men for pokker - mine små sårbare pus.. Vi starter først indkøringen til november, og fra januar er det rigtig alvor.

.
Generelt må jeg sige, at de har det godt. De er glade, og leger mere og mere sammen. De forstår også rigtig meget nu. Og det er rigtigt sjovt

August var en dejlig sommermåned, og vi har nydt det. Jeg har været på mange ture med børnene i barnevognen, og vi har også været i Jylland alle sammen 2 gange. I sommerhus hos mine forældre i Åbenrå, og hjemme hos dem i Horsens. Og heldigvis gik det godt. Børnene EEElskede at være i sommerhuset. Strand, sand, hav og nye spændende græsgange.

Morfar giver en tur i trillebøren

Mikkel hvinede af lykke, da han blev sluppet løs, og Sophia var også svært tilfreds. De var også pjattede med at bade.

Så glad var han


Begge børn går jo nu, og de er alle vegne. Men de er glade det meste af tiden, og det er jo bare dejligt. Nætterne går ok lige nu, (tør næsten ikke skrive det), og det hjælper jo gevaldigt på overskuddet..







Kan man sove i en trillebør? Jeps

august

Tiden flyver afsted. Tvillingerne har travlt. De går begge nu, ja Mikkel løber faktisk. De nærmer sig henholdvis 10,5 og 11 kg. Og de er blevet lidt nemmere. Både Jan og jeg har været ude om aftenen, og næste weekend tager vi i sommerhus hos mine forældre. Bliver spændende at se, hvordan de håndterer at sove ude for første gang. Søvnen er generelt stadig ikke stabil og på plads, men det går da bedre. Under alle omstændigheder bliver det dejligt at komme lidt afsted.

Jeg er også begyndt at tænke på livet efter barsel, som dog først starter 3/1 11. Jeg glæder mig såmænd til at komme på arbejde, men jeg har ualmindelig svært ved at forhold mig til at rollingerne skal i institution.. Gisp. Mine små sårbare pus. Det bliver dælme ikke nemt - hverken for dem eller for mig (slet ikke mig :o( )

i en vm tid

Kom så Danmark....

JUNI

Uha så blev det juni. Tvillingerne trives, og livet med dem er blevet nemmere, synes jeg. De udvikler sig begge fint, og de vokser. Sophia går med støtte og Mikkel uden, hvis det passer ham.... Det er dejligt. Jeg selv har rundet et grimt skarpt hjørne, men det er jo en del af livet at blive ældre, selvom det føles lidt uretfærdigt ;-) Den blev fejret med familien, jeg blev begavet og var en tur i zoo med de små, min mor, Jan, min svigerinde og min skønne nevø. Solen skinnede, så det var en lyst, og så er der vel ikke meget mere, man kan ønske sig...

maj

er allerede godt i gang. Tiden går både lynhurtigt - og langsomt.


Sophia har lært så meget, hun rejser sig op og alt muligt. tænderne og krøllerne myldrer frem, og hun sagde næææsten mor i går, jeg sværger. Mikkel virker bare så tilfreds og glad. De smiler begge to meget, og de elsker musik, som de sidder og rokker til. De leger titte bøh med hinanden og klukler højt. Fantastisk...

Forår

Foråret er velkomment her på Vesterbro. Det er så dejligt, at det er blevet grønnere og lysere. Børnene trives og udvikler sig, og det er efter hånden blevet lidt nemmere. Det er stadig hårdt arbejde, lidt ensformigt - men meget givende og berigende. De er så dejlige de små lømler...

Mikkel er bare sådan en kærlig og sund dreng. Han står næsten uden støtte og elsker at stavre rundt, med let støtte stadig dog. Sophia tager stadig på, hun spiser nu næsten normalt mad og hun er begyndt at mavekravle. Dejligt når man tænker på den lille pige uden krafter i arme eller ben, der bare ville igge på ryggen og lege med sine fingre, vi fik i armene for 2 1/2 måned siden. Tænk engang 2 1/2 måned, Det virker som om det er meget længere tid siden...... Kan slet ikke forestille mig, at de to rødder ikke var her.