mandag, juni 13, 2016

7 år

Ja tiden flyver, vi er flyttet til forstæderne. Børnene går i skole. Livet slider, glæder og rumsterer.

mandag, juli 07, 2014

5 år - ja det er utroligt !

Tvillingerne er nu 5. De er så seje og lækre og store. De er stride og skønne. Fantastiske og sårbare. De går til fodbold og gymnastik. De skriver deres navne og kan tælle. Mine babyer er helt væk. Men mine store børn vokser dag for dag- ligesom kærligheden.

mandag, august 26, 2013

tiden går - 4 år

Livet er godt med rollinger, der trives, og ind imellem kæmper med bagagen. De er tapre, stærke, seje og sårbare. Vi elsker dem mere .

lørdag, december 15, 2012

And so this is christmas - and what have you done?

Så det dælme jul igen, puslingerne er ellevilde af forventning - og jeg glæder mig sådan set også. det bliver fint med lidt fri. Efter nytår starter jeg nyt job, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at hænge sammen med livet som tvillingemor. Men det skal jo hænge sammen. That's it. Håber alt er vel ude på den anden side at skærmen? '
ps) Hvis nogen har overvejet, hvad jeg mon tænker og mener om den debat, der foregår pt. om adoption fra Etiopien efter udsendelsen Mercy Mercy. Så er her et par ord: Det er uden tvivl en historie, der gør ondt. Det er en meget vigtig, uendelig trist og deprimerende sag om svigt. av av av. Men husk også, at mange mange børn rundt om i verden - og bestemt også i etiopien - har et reelt adoptionsbehov, og får et godt liv i fx Danmark. Det er heldigvis langt de fleste. Det er vigtigt ikke at generalisere på baggrund af få - men hjerteskærende - dårlige eksempler. Det er også vigtigt at holde hjerne klar og hjertet varmt. Fakta er i følge Red Barnet fx at 1 million børn i Etiopien har mistet enten den ene eller begge forældre på grund af aids.

fredag, august 24, 2012

status 2012

Bloggen har tydeligvis ikke den relevans, den havde, mens vi ventede på - og kæmpede for at få børn. Indlæggene er blevet færre og færre over tiden. Så jeg har jo overvejet, om den helt skulle nedlægges. Men et eller andet sted, synes jeg det ikke. Den er en dokumentar om vores kamp for at få børn, og hvordan det endte med tvillinger, lykke og kaos. Måske kigger gamle lidelsesfæller en gang i mellem ind. Måske falder andre barnløse over den, og finder opmuntring i, at adoption også kan være en dejlig måde at få børn på. Måske er den bare god at have som referencedokument over en vigtig fase i vores liv. Så indtil videre bliver den... Tvillingerne er nu store, frække, glade, krævende - og det bedste, der nogen sinde er sket for os. De er 3 1/2 år - og fulde af liv, energi, temperament og kærlighed. Lige inden de sov i går, hviskede jeg til Mikkel: Jeg elsker dig så meget. Han nikkede med lukkede øjne, og faldt straks i søvn med et lille næsten usynligt smil om munden. Sophia sov ikke endnu. Hun lå mellem os og holdt godt fast i min hånd, mens hun havde en arm rundt om Jans hals. Så sagde hun: Jeg elsker min far. Pause. Jeg elsker min mor. Den slags øjeblikke er bare det HELE værd. Tårene, ventetiden, smerten, de bristede håb. De er det værd. Punktum. Jeg er bare så glad for, at vi fik taget beslutningen om adoption i tide. Trangen efter et biologisk afkom er helt væk, der er intet savn og ingen sorg over, at "lille Signe" og "lille Jan" ikke blev til noget. Og jeg er så glad for, at det blev præcis Mikkel og Sophia, som blev vores rollinger. Det er som det skal være :o)

tirsdag, september 13, 2011

Intet nyt er godt nyt. Rollingerne trives og er blevet 2 1/2 - store og frække. De griner, snakker, leger og slås. De mosler fremad i livet, og ser ud til at trives. De er alle anstrengelserne værd...




mandag, maj 23, 2011



Tiden går, rollingerne vokser - og der er mindre tid til at blogge. De har det godt. De er krævende, livsbekræftende - glade, sure - dejlige. Jeg er sgu nogen gange så taknemmelig. Tænk at vi har været så heldige at få de børn. Både Jan og jeg får ind i mellem våde øjne, når de tumler omkring og griner højt, når de kommer og giver et kram og et kys - eller når de bare sidder helt stiller på skødet af én og er trygge.
MMMMMMMMMMMM



søndag, marts 20, 2011

2 år!

Det nye liv med vuggestue og arbejde - fungerer. Heldigvis. Og børn omkring de 2 er sgu søde med sød på. Sjove, underfundige og krævende. Vi har det godt, og børnene trives. Det er jo også en form for status ;o)

Her er et par skud fra rollingernes 2 års fødselsdag.








søndag, januar 02, 2011

godt nytår?

Så kalder arbejdet faktisk igen. Der er jo flydt noget vand under broen siden. Tænkt en gang. 11 måneder, små 2000 bleer er skiftet, ca. 600 potioner morgengrød -lavet og 2 små rollinger er blevet store, glade og frække vuggestuebørn. So back to work.... Håber det bliver ok med småbørn og job......

Godt nytår i BLOGLAND! Billederne er fra vores rolige men hyggelige nytårsaften





søndag, december 19, 2010

It christmas time



Så blev det jo december - og dermed JUL. Det er hvidt uden for, og om et par dage har vi alle fri. Dejligt. Vi glæder os til juleferie med de små nissebørn. Samtidig truer hverdagen. Jeg skal starte d. 3/1, og var til julefrokost derinde i fredags. Rigtig hyggeligt.

Sær fornemmelse at skulle på job igen. Dejligt at komme i gang med at bruge hovedet igen. Skræmmende at skulle undvære de små....

Jeg skal starte i en ny lederfunktion for et ret politisk ømtåleligt projekt, så det bliver sørme spændende at se, om det kan hænge sammen med hverdagen med to små rollinger. Men det skal det jo. Det gode er at jeg slipper for de mange rejser til eksotiske - og nogen ville sige farlige - steder. I hvert fald for en tid. Og det er med rejserne har bekymret mig en del. Så jeg har valgt at sige ja. Kryds fingre.

Ellers vil jeg ønske alle i BLOGland god jul, tak for kommentarer til nye som "gamle" blogvenner. Nyd ferien!



onsdag, november 17, 2010

Det blev november, og hermed blev det tid til vuggestuestart

Det har været en ikke helt ukompliceret opstart for både store og små, og vi ruller forsigtigt frem med indkøringen.

Efter en lidt hård start er begge børnene heldigvis nu ved at være trygge ved de tre pædagoger på stuen, og har kastet sig ud i at lege med dem og de andre børn. Så det ser lidt lysere ud nu end for bare et par dage siden, hvor især Mikkel virkede noget presset....



Ja ja, jeg ved det godt, det er hårdt for alle mødre at give slip på deres små poder, og jeg har det måske nærmest sværere end dem. Men jeg skal godt nok vænne mig til at vinke farvel...... Tænk - jeg når at savne dem helt vildt på den der time til halvanden, som vi nu er oppe på, at de er selv med resten af stuen.

Anyway, Rudolf er et godt sted med søde mennesker og en god struktureret dagligdag. Så vi er trygge ved, at vi har valgt rigtigt. Og så må det jo tage den tid det tager. Mor er klar til kampen.

torsdag, oktober 21, 2010

1 år siden



D. 19 oktober sidste år ringede telefonen på mit arbejde omkring 11 om formiddagen.... Et par åndeløse minutter senere havde tvillingerne holdt deres indtog, - og de tog over.

Det er vildt, at der er gået et år - og så alligevel. For alting er jo andeledes nu. Livet har fået et nyt (eller to ;o) centre, og med tvillingerne er der bare kommet så meget latter, larm, bekymring, begejstring, skrål, sang, hudløshed, kærlighed, kaos, rod og skønhed ind i vores liv.

De sprang som en bombe i vores rolige velordnede liv, de krævede alt og fyldte alt. Men stille og roligt er der vokset en ny helhed op af "krateret", og vi er verdens heldigste forældre til - Mikkel og Sophia.







torsdag, september 23, 2010

september



Sommeren er forbi, suk.... Og børnene har fået vuggestue -pladser - heldigivs på samme stue. De er nu månestråler.. Det er jo godt, at de har fået plads, og jeg glæder mig egentlig også til at komme på arbejde igen. Men jeg har det så svært i maven med tanken om at efterlade dem hele dagen i en institution. Jeg har altid tidligere syntes at mødre, der sagde sådan noget var pylrede. Tænkte at børn havde godt af at blive stimuleret ude og lære at omgås andre børn. Men det er godt nok noget andet nu, hvor det er MINE børn...




Omvendt kan jeg sagtens se, at børnene trænger til at der sker lidt mere i dagligdagen. De elsker at komme på legepladsen, i svømmehallen - eller bare ud at gå tur. Nogen gange går Mikkel simpelthen hen og banker på hoveddøren. Jeg vil UD, siger har med det...

- Og jeg skal jo også i gang med at tjene nogle penge igen.

Vores PAS (post-adoption-service)psykolog tror også på at det nok skal gå, men for pokker - mine små sårbare pus.. Vi starter først indkøringen til november, og fra januar er det rigtig alvor.

.
Generelt må jeg sige, at de har det godt. De er glade, og leger mere og mere sammen. De forstår også rigtig meget nu. Og det er rigtigt sjovt