Tvillinger!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Så er den der. Vi har fået tvillinger.

Det er en lille dreng og en endnu mindre pige. De er super dejlige, 7 mdr. gamle og vores.

Vi glæder os usigeligt til at hente dem. Desværre skal der også en retsbeslutning til i Etiopien, så vi skal nok indstille os på, at vi først får dem i armene til januar.....

0 0

Tyg lige lige på den................ ;o)

40

ja der er ikke så meget at sige, nr. 40. Langsomt går det fremad.....

42

Ja, det går ikke stærkt i øjeblikket. Men fremad dog....

Ellers er vi hjemkomne fra en ferie i Portugal. Dejligt afslappende, og vinen kan der ikke sættes en finger på ;o)

45

Ja, det går langsomt - men dog fremad. Vi er i færd med at indsamle en bunke nye dokumenter, som Etiopien vil have (international vielsesattest, notar påtegnet fuldmagt, bankunderskrevet kontoindeståendeoversigt, ny lægeerklæring, international straffeattest, udtalelse fra arbejdsplads og revisor om månedligt indkomme + billeder af bolig - og af os. Det er svært at kvalificere sig til adoptivforældre.

Og så skal I da ikke snydes for endnu et billede af nevøen, jamen den dreng er da en ædelsten (synes hans fister ;o)

Jo - vi er godkendt til tvillinger også. Dagens tal er 47 ;o)

Et nummer på listen

Status er at vi er nr. 48 på listen. Vi var nr. 53, da vi kom på. Så lidt fremad går det jo....
Vi kan nok forvente at få den glædelige nyhed næste sensommer.

Endelig lidt overskud til et indlæg. Det har været længe undervejs. Men der har været så meget. Jeg har været syg, og har stadig noget bøvl med irriterede luftveje osv. Jeg har været en del ude at rejse med jobbet. Og så er der Mathias, men ham kommer vi til senere.

Vi har også brugt mange kræfter på at vælge land. Puha der er mange ting at tage med i afvejningen: Alder. Hvor store er børnen "typisk" fra de enkelte lande? (Vi tror (og har læst os til) at jo yngre børnene er, når de adopteres, jo lettere bliver det generelt for dem at falde til og knytte sig til os og vores familier og omgangskreds.) Der er selvfølgelig ingen garantier, og vi er selvsagt helt klar til at elske et barn på 4 mdr. eller 3 år. Men der er ret stor forskel på, hvor store børnene er fra land til land, når man kan hente dem. Etnicitet: Hvilke børn får mon færrest knubs i et ikke altid lige åbent og tollerant DK? Ventetid: Mange ventelister er oppe på 3 år og derover. Det er for længe. Det måtte jo gerne være sket for 5 år siden :o) Landet: Et sted som man helst skal synes er spændende og have lyst til at tale pænt og respektfuld om. Stabilitet: Nogen ventelister kommer der så få børn til, at ventetiden reelt er uforudsigelig. Den er altid bare et skøn, men på hvilke er der et vist flow, der giver en vis sikkerhed for, at der kommer et barn (eller 2) til os, inden for en overskuelig tidshorisont?

Så med mange samtaler, pro's and con's, standpunktsændringer, statistik sammenligninger, samtaler og flere samtaler er vi endt ved: ETIOPIEN. Hvorfor? Skønne nougatfarvede cuties med store smukke brune øjne. 1 - 1/12 års estimeret ventetid. Et stolt og smukt - men uendeligt fattigt land, hvor der er uhyggeligt mange børn, der trænger til en ny start.

Og så var der det, jeg skulle komme tilbage til. For der er også sket noget andet stort. Min nevø Mathias er kommet til verden for 3 mdr. siden. Og han er overvældende. Jeg ELSKER den dreng. I får lige et billede. Så I kan se, hvad jeg mener ;o)

GOD DAG

I dag er en god dag. Vi er godkendt til et barn eller tvillinger

Vi skylder et indlæg. :o) Sorry. Der har været så meget. Bl.a. samtalerne i fase 3. (ja ikke mindst :o)).

Til samtalerne. Det har været hårdt og meget intensivt. Vel også interessant. Vi har siddet i mange timer, og talt og talt og talt - om barndom, ungdom, opvækst, problemer, glæder, værdier, opdragelse, forventninger...

Vi har nu modtaget 20 siders referat. Det meste er fint, men altså, der er også nogle skæverter, hvor vi ikke kan genkende os selv. Vi har derfor nu indsendt vore bemærkninger (1 1/2) side. Herefter går sagen til "samrådet", der er en samling af eksperter (psykolog, læge, socialrådgiver osv.). Deres afgørelse -om vi kan godkendes - afventer vi så nu................

Der må gerne krydses fingre :o)

Bali (2)

Nu er vi igen tilbage i Sanur ved vandet efter 4 dejlige dage i Ubud.

Vi har igen fået en lille villa med egen frodig have - også denne gang helt privat med høje mure. I haven er der en dejlig privat pool og spa med flotte, mørkeblå fliser. Rentdyrket dejlighed.

Ubud er en dejlig by inde i landet omkranset af rismarker og natur.

På vejen dertil stoppede vi ved en sølvsmedefabrik, en fuglepark og som altid ved flere rismarker.

Vi så også en fantastisk indonesisk Barong-dans om det godes kamp mod det onde - implicerende et væld af personager fra de mange indonesiske religiøse myter. Kostumerne var meget imponerende og farverige (og varme?).

Signe med kameraet på overalt (gennem rismarker, ved templer, børn, gamle, aber, insekter, fugle samt andre dyr) var selvfølgelig et gennemgående tema - både når vi kørte med vores venlige guide samt i Ubud, hvor vi fik travet 10K den første dag.


Ubud er en gedigen "kunstnerby" og er spækket med kunstbutikker med smykker, træfigurer og malerier, der faktisk er "rigtig" kunst (ikke bare de sædvanlige reproer/masseproduktioner).

Byen er også fyldt med små tempelkomplekser, hvor man kan få massage (eller blive undervist i dette), blive klippet o.a. , mange spændende ansigter og restauranter med madlavningskurser. Overalt ligger der selvfølgelig de små daglige ofringer i form af blomster, planter, lidt kiks eller ris m.m. i en lille firkantet tallerken flettet af palmeblade. Aber og hunde spiser en del af det, men resten bliver samlet ind efter en dag eller 2 og brugt til kompost. Dette har en vigtig symbolsk betydning og fuldfører cirklerne mellem dyr, menneske, gud og natur.

Der er ingen offentlig transport - derfor er der fyre for hver 5. meter, der råber, om man vil have en taxi. De er dog vant til afslag og plager ikke een.

Aberne, som der var mange af i skoven, var heller ikke aggressive eller besværlige. Denne fyr ser ud til at have andet at tænke på....

Der er også fantastiske restauranter, der er fuldt på højde med de mest cool af slagsen i DK - blot til ½ pris (hvilket selvfølgeligt er en del hernede, hvor alt kun koster mellem 10 og 30% af, hvad det koster i DK) samt levende musikliv med bluesrockbands, der inviterer gæster til at spille med. Bl.a. så vi en fantastisk hamonikaspiller fra Syracuse, Californien, (sikkert tidl. prof.) der gav den hele armen.

Endelig er der en café, Coffee & Silver, der er ejet af en dansker, der havde en café med tilsvarende navn i Århus. De har i øvrigt byens bedste morgenmad (og efter sigende også frokost).

Vi var onsdag oppe 3:30 for at tage nordpå til det sortstrandede Lovina, hvor vi ombord på et lille fiskerfartøj drog ud på åbent hav i 2½ time og fik den mest fuldendte oplevelse med delfiner, da omkring 100 af slagsen havde valgt at frekventere farvandet omkring vores båd. De hoppede og legede, så det var en lyst.

På vej hjem sejlede vi over et dejligt rev, som man kunne se tydeligt - som gennem glas - igennem det spejlklare vand.

Vi kom på en 2-timers ridetur i dag i strandkanten, og nu sidder vi på nabohotellet Hyatt, hvor der er trådløst internet (bredbånd) og nyder tilværelsen med live jazz musik. Vi kommer måske ikke hjem igen.....

Bali (1)

En varm hilsen fra frodige, farvestrålende og varme Bali.

Vi nyder freden, farverne og venligheden. Overalt dufter her svagt af røgelsespinde, og overalt ligger der farvestrålende ofringer i form af blomster og ris. Hinduismen er stærk på Bali. Det betyder bl.a., at folk er meget venlige og imødekommende - på en ikke anmassende måde. Man lever efter "What goes around comes around" - om ikke før så i næste liv. Derfor er det med at opføre sig ordentligt og smile til verden. Og det gør balineserne så. Det er et meget smukt og beroligende sted at være. Børnene er yndige, og de har ikke noget i mod at blive fotograferet. Så Signes kamera er også glad. Her er i øvrigt også rørende billigt. En middag for to i strandkanten - med grillet fisk og kylling samt en flaske (udmærket) lokal hvidvin med vand til bliver ca. 100 kr.

Vi har brugt tiden på at læse bøger, se ud over havet og bade. Men vi har også været lidt kulturelle m.v. Vi har besøgt et par templer: Templet i Havet og Templet ved Søen. Her var der tilfældigvis en større hinduistisk ceremoni den dag - i styrtende regn. Smukt og stemningsfuldt. Vi kørte også gennem rismarkerne, landsbyerne og bjergene, besøgte en sommerfuglepark, varme kilder, og vi nød alle de grønne farver og nuancer.

Torsdag var vi endvidere en tur gennem regnskoven - i en gummibåd. Whitewater rafting. Det var både sjovt, vådt og smukt. Man fik faktisk god lejlighed til at studere regnskovens fred og lyde samtidig med, at man blev rusket, drivvåd og drev gennem vandfald osv. Dejlig dag.

Det hotel vi har boet på indtil nu er meget fredeligt og fint. 18 små villaer rundt om en yin og yang formet og -farvet pool og et frodigt haveanlæg. Det vrimler med blomster, fugle og sommerfugle. Hver morgen serverer de morgenmaden i vores egen lille have. Måske sku' man blive?

I morges var vi (begge) oppe kl. 5.45 og fotograferede solopgangen med vulkanen, bådene og det smukke hav med revet i forgrunden. De mange fiskere med deres trekantede hatte og lange fiskestænger, der normalt pryder udsigten over havet, var ikke kommet endnu.

Surferne sov også trygt.....

Senere tager vi på tur ud på en restaurant ½ time herfra til et specielt smukt sted og nyder solnedgangen. I morgen bliver vi hentet for at køre til Ubud (inde i landet). Undervejs skal vi se noget balinesisk dans og et fuglereservat. Ubud er Bali's kulturelle centrum. Mere følger herfra .

0,0

Så er HCG ude af kroppen. Det føles sært tomt. Måske også fordi det var sidste gang. Piv og pis. For nu at sige det lige ud.

Der er dage, hvor jeg tror, at jeg er ok med det hele. I dag er ikke en af dem. Tænker på at det er ufatteligt, at vi hele vejen igennem er givet gode odds. Æg er blev rost til skyerne. 8 forsøg har givet 7 graviditeter - nærmest uhørt høj hitrate. Stadig intet barn. Det er bare ufatteligt og ondsvagt og trist. Jeg er sur på min krop. Skal nok arbejde noget med mig selv for at tilgive den.

Ang. adoption er fase 3 ansøgningen sendt afsted. Men vi er stadigt meget i tvivl om landevalg. Jeg tænker og tænker og vurderer og sammenligner. Men komme ikke rigtig nogen vegne.

Det gode er, at vi netop har bestilt en rejse. 14 dage til Bali om 3 uger. Det sidste år har været kjæmpe hårdt jobmæssigt - for os begge. Og følelsesmæssigt. Selvsagt. Så jeg tror de to uger under sydens sol vil gøre rigtig godt. Glæder mig.

Signe

57

57. Det var så det.