lørdag, oktober 28, 2006

Som forventet

Jeg er allerede begyndt at bløde. Meget tidligere end forventet. Men at det ikke gik, havde vi nok luret. Det gode ved det er, at det forskyder cyklus så meget, at vi bør kunne nå at holde en måneds pause - og så alligevel nå et forsøg mere inden jul...

søndag, oktober 15, 2006

ommer

I fredags var jeg til skanning, og hun kunne da se 6 æg på vej. I dag kunne de så kun finde ´et eneste æg, der var stort nok....... Lægen mente, at jeg ikke har fået nok hormon, og menopur, som er det hormon de har forsøgt med denne gang, ikke har duet til mig. Derfor er vi konverteret til inseminering, hvor chancerne jo er meget begrænsede.... Om vi fatter, at de så ikke har justeret på stimuleringen hen ad vejen. Det er vel derfor man går til kontrolskanninger i hele forløbet... Anders Nyboe -altså professoren og klinikchefen - virkede også noget irriteret og overrasket. Han kunne ikke forstå, hvordan jeg gik fra 15 æg sidste gang til 1?? ØV.

lørdag, oktober 07, 2006

well samme læge - ingen særbehandling


Vi var til skanning før start på nyt kort forsøg fredag...... Det var (desværre) den samme læge, som vi var trætte af sidst.

Jeg lagde ud med at spørge, om man ikke kunne gøre noget for at undgå endnu en biokemisk. Nej, svarede lægen, der er intet man kan gøre. Vi ved ikke, hvorfor det sker. Så nævnte jeg predisonol, dobbelt progestan og Ole Bjarne, som er ansat på Riget og ekspert i kvinder, der aborterer. Så sagde hun, at predisonol skulle man starte med langt tidligere i forløbet, og i øvrigt virkede det ikke ret meget. Det var heller ikke noget, de bare gav, der skulle først en ordentlig udredning til. Hun mente i øvrigt heller ikke, der var særligt grund til bekymring, det var ikke unormalt at have et par biokemiske. Hun sagde også, at Ole Bjarne ganske rigtig var ekspert i kvinder, der mister igen og igen, men det var kvinder, der var "rigtigt gravide". Det var ikke de så tidlige biokemiske, dem betragtede de ikke som "rigtige" graviditeter???? I øvrigt talte den her sidste ikke som en rigtig biokemisk, for det kunne bare være en rest af den ægløsende sprøjte eller noget?... Jeg spugte så, om HCG i blodet efter de 14 dage fra ægoplægningen ikke betød, at der er noget moderkage, der var vokset. Det har jeg jo læst flere steder. Hun svarede nej nej, moderkagen vokser først langt senere i en gravditet. Jeg kiggede så bare på hende og sagde, at jeg SLET ikke kunne få det hun fortalte til at passe med, hvad jeg læste mig frem til andre steder. Hun tilbød så at vende det med Ole Bjarne, hvilket hun gjorde, og konklusionen blev, at de ville se på det, hvis det skete igen. Så kunne jeg blive skrevet op i køen til en udredning hos ham. Jeg vil nu i stedet undersøge om ham- altså Ole Bjarne - har en privat praksis. Lægen sagde også, hvilket ikke er det de tidligere har sagt, at de biokemiske udløser nye "gratis" forsøg, så jeg havde altså tre tilbage. I det hele taget en meget forvirrende omgang..... Men jeg er altså startet på hormonerne til et nyt kort forsøg. Hvis vi har så mange forsøg, kan vi jo lige så godt køre på, mens vi også ser på andre muligheder.

mandag, oktober 02, 2006

Dagens tal er 8. Dvs. ny blodprøve fredag - og ikke rigtig noget håb om, at det bliver til noget godt. Jeg skal melde mig til ny kort behandling på mens 3. dag. ØV.