søndag, juli 27, 2008

Biokemisk nr. 6

Som overskriften afslører, har vi lige været igennem møllen en gang til. Vi prøvede at lave en sniger-omgang i håbet om, at det ville gøre det hele lettere. Og forløbet gik da også fint, lige indtil dag 25 efter ÆO.....

Historien ligner noget ,vi har hørt før:
Fine æg, 2 4-cellede op, gravid men med beskedent HCG tal (13. dag: 25, 16. dag: 84, 17. dag: 125): Immunglobulin behandling, og så 10 dage efter første blodprøve: brune pletter og ny BP, som afslører at løbet er kørt. (43)

Det var biokemiske nr. 6 - og den anden på ny behandling hos OBC. Det er faneme svært at bevare optimismen..... Jeg var helt slået ud denne gang. Sikkert fordi jeg fik lov til at tro på det i 10 dage, før det gik galt. PIV. Livet er ikke retfærdigt. Når BP igen er i nul, skal vi ind til en samtale hos OBC, og se hvad han vil anbefale. Sandsynligvis en gang til, og så slut prut. Skræmmende. Men på den anden side kan jeg mærke, at vi er ved at være så tyndslidte af det her lort.

torsdag, juli 03, 2008

I år er der ingen unger i rederne


I dag kan man læse følgende på TV2 hjemmeside

"Danmarks vilde storke er uddøde.
Rederne i domkirkebyen Ribe, grænseby­en Rudbøl og på skorstenen hos smeden i nordjyske Vegger, der ellers har hus­et storke i 71 år i træk, er nu rømmet. Den folkekære flyver har forladt et af sine fædrene lande, skriver Dansk Ornitologisk Forening. 2007 blev det foreløbig sidste år med vilde, hvide storke i den danske natur."

Jeg viiidste det jo!! Så tro da pokker, det er så vanskeligt. Der er en naturlig forklaring på alting ;o) Mon man kan lave en aftale med svanerne i stedet - eller noget?