september

Sommeren er forbi, suk.... Og børnene har fået vuggestue -pladser - heldigivs på samme stue. De er nu månestråler.. Det er jo godt, at de har fået plads, og jeg glæder mig egentlig også til at komme på arbejde igen. Men jeg har det så svært i maven med tanken om at efterlade dem hele dagen i en institution. Jeg har altid tidligere syntes at mødre, der sagde sådan noget var pylrede. Tænkte at børn havde godt af at blive stimuleret ude og lære at omgås andre børn. Men det er godt nok noget andet nu, hvor det er MINE børn...




Omvendt kan jeg sagtens se, at børnene trænger til at der sker lidt mere i dagligdagen. De elsker at komme på legepladsen, i svømmehallen - eller bare ud at gå tur. Nogen gange går Mikkel simpelthen hen og banker på hoveddøren. Jeg vil UD, siger har med det...

- Og jeg skal jo også i gang med at tjene nogle penge igen.

Vores PAS (post-adoption-service)psykolog tror også på at det nok skal gå, men for pokker - mine små sårbare pus.. Vi starter først indkøringen til november, og fra januar er det rigtig alvor.

.
Generelt må jeg sige, at de har det godt. De er glade, og leger mere og mere sammen. De forstår også rigtig meget nu. Og det er rigtigt sjovt