08 i bakspejlet

Endnu et år er gået. Uhyggeligt som tiden løber. Det har været et år med masser af arbejde, og masser af fertilitetsbehandling. Et hårdt år, synes jeg. Nu er det snart slut - både året og fertilitetsbehandlingen. Året har også betydet opstarten på næste kapitel. Nemlig adoptionsprocessen. Man bliver langsomt helt klar. Det er hårdt at kommer hertil følelsesmæssigt. Men at være her - er faktisk fint. Ikke dermed sagt, at der ikke fortsat er sorg forbundet med det faktum, at vi nok aldrig får et biologisk barn. Men der er samtidig megen glæde og forventning ved tanken om den lille brune baby, vi kan se frem til.

Nå, jeg ville egentlig bare ønske alle i bloglandet (mødre, gravide og adoptanter og BIB'er) et fint nytår - og en masse børn. One way or the other.....

09. bring it on!

Det sandelig, det snart, det jul....

Så blev det dælme december. Tiden flyver. Jeg er stadig ikke spor gravid. Ikke heller det mindste. Allersidste IVF venter i januar. Så er det slut prut finale. Måske bruger vi vores fryseæg på den anden side af en (for håbentlig) adoption. Men for denne omgang må det være nok med 8 forsøg. (plus frys og iui samt 6 aborter) Der venter en kæmpe lettelse på den anden side. Det kan vi begge fornemme.

I december vil vi bare have det godt, jule og hygge. Ikke tænke på fetilitets leveregler, tællen dage, nåle og hormoner. Rart.