0 - 0

5. blodprøve viste, at HCG nu er ude af blodet. Så er der bare at vente på næste mens. Til gengæld fik jeg at vide, at hvis min mens kommer inden 23. december, og det gør den jo nok, da jeg sidst blødte den 18-20 november, så kan vi heller ikke nå med i januar. Jeg mistede lidt besindelsen og småtudede, mens jeg forklarede hvor opslidende, det er, hele tiden at blive udsat. Vi blev henvist til ICSI først i marts 05, og det er lykkedes os at komme igennem 1 forsøg, vi blev afvist to gange forud for forsøget, og nu går der nok 3. mdr. fra blodprøve til fryseforsøget kan skydes i gang. Jeg var bare nødt til at få luft for hvordan det føles, at skulle vente hele tiden, alt i mens man ved, at ens biolgiske evne til at blive gravid falder støt. Øv er nok lidt tudefjæs i dag. Det er bare ikke let at være fertilitetspatient. Til gengæld forsikrede hun mig om, at hun synes, jeg skulle se lyst på tilværelsen. De var meget optimistiske, når jeg havde været gravid - og i første forsøg - så skulle det nok lykkes. Tja. Det kan de jo sagtens sige, det er jo ikke dem der hele tiden bliver udsat - lever i usikkerhed og bestandigt må regne på, hvornår der er mens, skanninger, hormonstart, blodprøve osv. alt i mens man prøver at ramme uden om klinikkens ferielukning, travle perioder på arbejdet, egne ferier og tjenesterejser.
Undskyld min piven, jeg er med garanti i bedre form i morgen....