søndag, november 20, 2005

Waiting for Godot

Lad det være sagt: At vente hører ikke til blandt favoritbeskæftigelserne. Der er vældigt meget venten mellem numrene i cirkus behandling. Det må man lære at leve med. Og det kan man jo også, for man venter på næste skridt, som forhåbentlig er et skridt på vej mod målet. Men denne ventefase, vi nu sidder midt i, er noget mere anstrengene end de andre. For vi venter på, at det vi håbede på skal forsvinde. Det er lidt et følelsesmæssigt paradoks. HCG hormonet findes i mit blod, hvilket er det, man drømmer om inden den første blodprøve, og det stiger ovenikøbet fortsat. Men det stiger slet ikke nok, og derfor skal vi nu vente på, at kroppen giver op, og udstøder de celler, som stadig sidder der og "leger foster". Det føles enormt mærkeligt at vente på, at gravditeten helt slipper, og man skal arbejde noget med sig selv for med hjertet at mene, at det tal bare skal i nul. Det er også frustrende at gå rundt med alverdens gravidtets symptomer - for kroppen agerer jo på det gravidtitetshormom der findes i blodet, og vide, at de ikke "kan bruges til noget". Samtidig kan vi ikke rigtig komme til at planlægge næste forsøg, for vi ved jo ikke, hvornår dette her forsøg endelig kan kaldes afsluttet. Det er uvist, hvornår HCG falder ned til nul, hvilket er kravet for at komme videre. Det er også uvist, hvordan min cyklus nu vil opføre sig, og derfor kan vi ikke regne ud, hvornår næste forsøg skal være. Og den udregning er rigtig vigtig - mentalt og også praktisk. Mentalt fordi, det håbet lever af er, at man kan planlægge "next move". Så længe der er en fastlagt plan, er man jo på vej mod målet. Samtidig er det vigtigt at forstå, at tiden i sådan et behandlingsforløb er vigtig. Når man har ventet i flere år, som vi har, så er det nedslående, hver gang processen udsættes med en måned eller bare en uge. Det biologiske ur tikker og følelserne raser. Rent praktisk er uvisheden også dødsyg, fordi vi så gerne vil på ferie, vi trænger til at komme på ferie, men vi kan jo ikke fastlægge den, når vi ikke ved, hvornår næste fase kan blive. Alt i alt håber jeg virkelig, at den kommende uge viser en afklaring. Det ville lette enormt.

3 Comments:

Blogger HBT said...

Du har helt ret i at planlægning og udregninger er vigitige i cirkus behandling.

Netop pga det bad jeg om at komme på p-piller i denne cyklus så jeg ved hvornår vi kan forvente at komme igang igen.

For det er VIGTIGT at kunne se fremad - netop so du skriver fordi håbet ligger i ndet næste forsøg.

Jeg håber din krop snart finder ud af at den skal afstøde det sidste.

Knus

12:03 PM  
Blogger soesterlystig said...

Jeg er verdens mest utålmodige person og jeg HADER planlægningshelvede... Desværre er det noget jeg har måtte lære mig selv at deale med de sidste 3 år. Det betyder dog ikke, at jeg har lært at holde af det - tvært imod!!
:-)

1:22 PM  
Blogger Mira said...

Kender godt det med utålmodigheden. Jeg HADER også at vente og jeg må konstatere at dette behandlingshelvede er en stor ventetid, pisse frustrerende. Ligenu ville jeg ønske at man havde en magisk måde at få det forbandede hCG til at forsvinde når det nu alligevel ikke gider arte sig som man vil.

6:18 PM  

Send en kommentar

<< Home