Ventetid - liiiiige mig!

Masser af dage til blodprøven, masser af dage til afklaringen, masser af dage til at spekulere i..... Og dér er jeg jo stærk. Udfordr mig. - Jeg kan bekymre mig om hvad som helst. HVAD SOM HELST. Så noget så vigtigt som projekt baby, det bliver der brugt mange bange-kræfter på. Omsonst, frugtesløst, ukonstruktivt. I know. But can I help it? nix! Jeg er og bliver en "worrier". Her er et ringe udpluk af, hvad jeg i løbet af det seneste døgn har drøftet længe og indgående med mig selv: Jeg kender en, der har fået et multihandicappet barn ud af IVF - Er det ikke noget, jeg burde bekymre mig for? Jeg fik kun lagt et æg op, skulle vi mon have valgt to, jeg er jo lidt halvgammel. De der stikpiller, der skal holde på slimhinden, mon jeg tager dem rigtigt? Jeg har glemt at spise de hersens folsyrepiller nogen gange, mon ikke det giver anledning til beymring???? Ja, listen er lang. Kombineret med mit unikke talent for at håndtere ventetider skidt, så er jeg jo udfordret i middelsvær grad i disse dage, kan I nok forstå. Men. Jeg synes nu det går fint. Jeg er behersket optimist, især fordi vi også har et par stykker på køl. Og fordi lægen sagde de magiske ord: Med dine æg - og evner for at lægge mange - skal du nok blive gravid. Han er jo GUD den mand. Samtidig føler jeg, at jeg er rustet til at håndtere, hvis det ikke bliver i første forsøg. Jeg kan godt overskue, at skulle gøre det hele igen, lægerne er optimister, og det er første forsøg. Så hør en skabsoptimist gø! Nye tider.