lørdag, november 05, 2005

4:49 nu kan det være nok....


Det er jo så godt som morgen. Jamen det er det altså. Jeg tager den test NU! Har sovet uroligt, og gik også lidt trist i seng fordi mit underliv værkede. Mon løbet er kørt? Nå men 4.49. - famler mig vej gennem mørket til toilettet. Vækker Jan som søvndrukkent mumler ok - men hvad er klokken. Jeg tager testen og læser i halvmørket noget med 15 sek. Kigger efter knapt et minut. Intet. Jeg trisser slukøret ind i seng, og Jan siger øv. Efter et par minutter tænker jeg, at jeg lige vil checke igen. Og ved I hvad? I det dunkle badeværelse har en svag streg tegnet sig ved siden af kontrolstregen. Den er ikke just overbevisende, men den er der og klarer strakt-arm-testen. Det må vi prøve igen, tænker jeg. Klokken 8.30 suser jeg ud i den københavnske morgen med kurs mod apoteket, og med to forskellige tests i lommen går turen påny til toilettet. Den ene test viser efter 3 minutter en svag streg, den anden bliver efter nogle minutter ganske tydelig..... Så hvis der er nogen, der skal tage en graviditetstest, vil jeg således klart anbefale apotekets egen. Unistep er klart mere karrig med farverne. Anyway, summa sumarum - venner, der er klart håb, selvom dommeren har sendt semifinalen i overtid. Godt nok er der stadig en god risiko for, at det er en biokemisk graviditet, hvilket vil sige, at ægget ikke har sat sig ordentligt fast. Det ville forklare, at stregen på den ene test er så diskret. Men hold da op, det føles rart overhovedet at være kommet her til. Jeg er jo i hvert fald mere gravid end nogensinde. Blodprøve - mandag, men jeg har to test til - én af hver, så mon ikke jeg tester lidt igen i morgen.

8 Comments:

Blogger HBT said...

Stort tillykke Signe.

1:26 PM  
Blogger Mira said...

Tillykke med det!!! :-)

2:03 PM  
Blogger soesterlystig said...

Jamen jer er ret kendt for det der med fornemmelser;-) Tillykke!

4:48 PM  
Blogger soesterlystig said...

jeg - skulle der stå!

4:49 PM  
Blogger soesterlystig said...

Altså vi ER jo nogen der venter med tilbageholdt åndedræt her! Kan så få en update;-)

6:09 PM  
Anonymous Anonym said...

Tillykke, haaber det er det rigtige. Jeg havde ogsaa en kemisk graviditet lige inden jeg blev gravid denne gang - saa selv om det ikke lykkedes har jeg ogsaa hoert fra andre at det lykkedes lige efter. Maaske er kroppen mere klar. Glaeder mig til at hoere det endelige resultat.

Camilla

6:36 PM  
Blogger Signe og Jan said...

Tak alle! Men jeg venter med de vilde jubelscener til efter fredag. Camilla - det har jeg også hørt. Har i øvrigt lige hørt at den store dag er på torsdag. Held og lykke.

7:12 PM  
Anonymous Anonym said...

hvorfor ikke:)

5:15 AM  

Send en kommentar

<< Home