Irak var en oplevelse - men det hele endte trist

Vel hjemme igen efter en meget spændende og lærerig tur til ørkenen og varmen. Man er kommet langt i Irak, - men der er stadig meget langt igen. Og ja der er uroligt. Man skal forstå, at Irak er et voldeligt samfund, hvor mord og stammefejder er dagens orden. Vi kan derfor ikke forvente et roligt mønsterdemokrati. Det bliver det ikke. Heller ikke hvis vi bliver dernede i 20 år. Interne magtkampe mellem stammer og mellem religiøse grupperinger gør det hele meget svært. Men der er gennemført tre valg med høj stemmedeltagelse, og genopbygningen er i gang. Hæren gør fremskridt, mens politiet stadig er meget korrupt. Vores styrker lægger sig i selen for at uddanne især hæren - men også politiet - samt for at bidrage til genopbygningen. Idet sikkerhedssituationen endnu ikke tillader NGOér at operere i Irak, bidrager forsvaret til skolebygninger, landbrugsprojekter og vand/sanitetindsatser. Det er nogen seje og fornuftige drenge og piger, vi har gående rundt dernede. De gør et fantastisk stykke arbejde under meget vanskelige (og farlige) forhold.

Hvordan føles Irak? Anderledes, varmt, støvet og ørkengult. Der er sand, affald og varmedis alle vegne. I det fjerne kan man, næsten lige meget hvilken retning man kigger, se et olieanlæg med en høj klar flamme øverst, fordi de brænder naturgassen af. Der er rodet, beskidt og tørt i landet. Irakerne må have troet de var kommet i himlen, da de rullede ind over grænsen til Kuwait's velordnede, airconditionerede luksus og velstand. Det paradoksale er jo, at Irak har de samme forudsætninger. Under Irak er verdens 2. størte oliereserve. At man ikke kan få et velstående samfund ud af det, siger noget om Sadam styrets kvaliteter - eller rettere mangel på samme. En af de største oplevelser, jeg tog med hjem -var børnene. Hvor er de søde og ugenerte. Lige meget hvor vi kom frem (i kampvogn og uniform), var der horder af børn der vinkede, smilede og gav os "tumbs up". Meget opmuntrende. Det siger vel noget om, hvad der siges om vores soldater hjemme hos den almindelige iraker. Måske skulle jeg have nuppet en af de yndige sortøjede børn med hjem. For i flyet hjem fra Kuwait fik jeg mens. Så det er forfra. ;o(