hjemme...

Så er vi endelig hjemme,og vores nye liv kan begynde :o)

Sophia er kommet af med diarréen, og hun er nu i storform. Hun klukler, charmer og pludrer i et væk, og er aldeles sød (hvis mor selv må sige det). Vi træner med hende, når vi kan, og synes også hun viser interesse for at komme videre motorisk. Hun sidder efterhånden ganske pænt selv, og hun spiser også nok. Hun eeeelsker at blive nusset og være i favn, og det nyder de gamle sådan set også. Så mangler vi bare at få gennemtrumfet noget søvn på de af forældrene autoriserede tidspunkter.

Mikkel brormand er stadig en solstråle det meste af tiden. Han er glad, kærlig, energisk og fremmelig. Han har dog tit et udfald sidst på eftermiddagen og først på aftenen, hvor han vil op og ned, frem og tilbage, til højre og til venstre på en gang, uden at noget af det rigtig gør ham tilfreds. Men det er nok ikke så unormalt. Det er især, hvis der er sket en masse, og han har fået en masse indtryk. Samtidig tager det et stykke tid at få børnene til at acceptere, når det er sovetid. Man skal nok ikke undervurdere betydningen af, at der altså er sket virkelig meget for dem begge på ganske kort tid, og at de før det ikke oplevede en hujendes fis. Skift af land, klima, social situation, omsorgspersoner og hverdag er en ordentlig omgang for sådan en halvstor bebs.