Nytår - nyt liv
Ja vi venter stadig på retsdatoen. Og det er meget meget hårdt efterhånden. Alle andre, der fik børn samtidig - eller flere uger efter for den sags skyld, - har forlængst fået datoer, og en del er allerede gået i gennem retten. Det er ik skide sjovt.
Jeg er fysisk ved at briste af moderkærlighed, længsel, og efterhånden også bekymring. Hvorfor hulen skal det her tage så lang tid?? Danadopt har ikke rigtig nogle svar, men siger bare, at det sker nogle gange.... Ikke særligt tilfredsstillende svar.
Nå men det hjælper jo ikke at pive, selvom jeg nu tuder jævnligt over det... Vi er lige nu i Barcelona for at fejre nytår - på den sidste kærresteferie. Skøn by.
2010 er kommet og vi er mere end klar til et nyt liv med tvillingerne. Så kryds fingre for at DANADOPT snart ringer med den forbaskede dato....
Godt nytår derude i blogland.
posted by Signe og Jan @ 1.1.10
6 Comments:
Det må være så frustrerende at være så tæt på og alligevel så langt væk. Det håber jeg ændrer sig lige om et øjeblik og i så må opleve "tættere og tættere på" i al fremtid.
Kram
Godt nytår!
Håber snart I får en dato, for pyha en gyser!!
Åh Signe ... jeg krydser så meget fingre for jer - ventetiden må føles ubeskriveligt langt.
Jeg håber, at der snart kommer en forløsning - og at I inden alt for længe får jeres to guldklumper i armene. Det er stort, det er det sgu!
KH
Monica - tidl. Qvinden.
Åh hvor er det spændende - og frustrerende. Kan godt forstå du slet ikke kan vente længere. Nu har I ventet i så mange år, og jeg kan levende forestille mig, at den aller sidste tid inden lykken er gjort er uudholdelig. I har aldrig været tættere på mål end nu. Håber I kan fylde tiden med noget rart. Jeg glæder mig til at høre om det hele. Knus Tommelise
Åh Signe, jeg glæder mig sådan på jeres vegne. Nyt år og nyt liv. Lige pludselig så er de her, og jeres rejse er blot en del af jeres livshistorie og ikke længere frustrationer. Jeg krydser fingre for et snarligt opkald!
Kh og godt nytår!
Solsikke
Puha det må være svært at holde sådan en ventetid uden bagkant ud og at vide, at jeres små puslinger har brug for jer, men ikke kan komme hjem.
Men hvor blir det fantastisk når det endelig sker.
Send en kommentar
<< Home