tirsdag, maj 08, 2007

Vi var i går til opfølgende samtale hos Svend L. Det var en overraskende positiv oplevelse. :) Efter gennemlæsning af journalen havde han nemlig en teori - og en ny plan.

Han mener, at sandsynligheden taler for, at mine graviditeter alle har været uden for livmoderen, og at det her vil ende med, at æglederne fjernes.

Men først skal vi have taget en zillion blodprøver, fordi det også kan være immunologiske eller kromosom-mæssige årsager, som først skal afprøves. De prøver kan vi få taget umiddelbart hos egen læge. Resultaterne vil komme efter ca. 1 mdr., og så skal vi retur til Svend. Hvis det så viser sig, at det er som han tror, så gør vi klar til en operation. Tidshorisonten er tilmed meget kortere, end jeg frygtede. Herefter mener han, at vores chancer er rigtig gode:

For det bedste er han vurdering af mulighederne. Det han sagde var, at 93-97% af dem, der er i vores situation, får børn. Når det er så forholdsvis "let" at få en positiv blodprøve. (3 positive test på 4 friske forsøg) så vil det efter al sandsynlighed også lykkes. Uhh jeg håber godt nok han har ret. I hvert fald har vi fået ny gejst og nyt håb.

11 Comments:

Blogger Spirren said...

Jeg håber også, at den kære mand har ret. Skal vi ikke bare vælge at tro på det med det samme :-)

9:23 AM  
Blogger Mira said...

Det var da godt at han har haft tid til at se nærmere på jeres forløb. Jeg håber virkelig i kommer frem til noget brugbart. Men det lyder da alligevel utroligt hvis alle graviditeter har være udenfor livmoderen...men who knows, i den her verden kan alt åbenbart ske...

1:35 PM  
Anonymous Anonym said...

Vildt. Er dine æggeledere lukkede, fyldt med vand eller...?
Jeg håber det viser sig at være den enkle løsning, der duer!
Dejligt at det er så godt at gå hos ham.

6:47 PM  
Anonymous Anonym said...

Det virkede i hvert fald for mig! Med dobbelt bonus endda:-)
Glæder mig til at følge det nærmere forløb!
Søs

8:49 AM  
Blogger Frøkenhat said...

Lyder til at du er i gode hænder. Endelig. Bliver godt for dig, når det nu lykkes lige om lidt...

9:48 AM  
Blogger HBT said...

Det lyder da rigtig godt at han mener det er forholdsvis let at løse, håber han får ret.

8:07 AM  
Blogger Solsikke said...

Ja, jeg tror på Svend L. Han sagde til mig, at "hvis jeg bare fik to gode æg ud, så havde jeg over 50 % chance for at blive gravid." Og jeg fik to æg ud, og resten er historie....

Spændende teori i øvrigt. Jeg venter spændt på de næste resultater sammen med jer!

Knus,
Solsikke

9:53 AM  
Blogger Vibstjert said...

Sikke nogle gode nyheder, og så lige ovenpå sådan en bountytur. Jeg synes også hans teori lyder meget rigtig-Skal du så også i immun-behandling?

11:00 AM  
Blogger QVINDEN said...

Dejligt for jer, at der er lys forude. Bliver spændende at følge.

5:34 PM  
Blogger Vibstjert said...

Hej Signe-måske går vi forbi hinanden i morgen, ved åbning og fejring af boulevarden, eller hvad?

10:16 PM  
Blogger LOK said...

Hvor lyder det bare spændende Signe! Håber for Jer at den gode Svend har løsningen.

9:41 AM  

Send en kommentar

<< Home