Møde

Well, så er samtalen med den berømte doktor Lindenberg overstået, og det var jo interessant. Så undskyld hvis det bliver lidt langt.

Han startede med at konstatere, at vi jo havde været igennem mange ægoplægninger - uden at vi havde fået et barn, og mange biokemiske (3 ud af 6 oplægninger, inkl. frys). Derfor kunne det jo være, at der var noget helt galt med æg eller sæd eller kombinationen. Dette - tror jeg - for at forklare os, at vi nu var at betragte som komplicerede, og at der ikke er nogen garanti for, at vi får et barn. Han nævnte, at måske måtte vi på et tidspunkt se på muligheden for donoræg eller -sæd. Han slog fast, at Riget var dygtige, og at de ikke havde noget radikalt anderledes at trække op af hatten. Så han startede med at tegne et lidt dystert billede.

Så nævnte han, at de ville kunne se nærmere på æggene i det hersens fine spindelmikroskop og se om æggene er så fine, som de ser ud til. Han nævnte også, at de ville give mig prednisolon og børnemagnyl, hvilket hver på deres måde måske kan løse problemet. Så noget anderledes er der jo.

Han stillede også en masse spørgsmål, og det kom frem, at han mente, at min barndomsnældefeber måske var relateret til et fertilitetsproblem - som prednisolon kunne afhjælpe. Vi fik en lang videnskabelig forklaring, som vi ikke helt fattede, men konklusionen, at det måske var en del af problemet, og at prednisolon kunne være en del af løsningen, den fangede jeg ;)

Han regnede så lidt på, at jeg havde fået lagt 8 æg op i alt, og at det havde resulteret i tre biokemiske. Det var både opløftende: Det kan sagtens lade sig gøre. Og det var bekymrende: Hvorfor hænger de ikke fast. Han diskuterede (med sig selv) sig frem til, at det trods alt var bedre, end hvis jeg ikke havde været gravid, og at det trods alt var inden for normalbilledet - omend i den høje ende, hvad angår abort. Han endte med at konkludere, at det mest sandsynlige var, at vi havde været uheldige.

Jeg må lige nævne, at han på et tidspunkt, hvor han var ved at forklare noget, sagde: Nu håber jeg I har god tid...... Den lader jeg lige stå et øjeblik. Det plejer ligesom ikke være lægen, der tager sig tid......

Jeg synes, at han startede lidt pessimistisk og sluttede nogenlunde optimistisk. Men jeg tror, at han - alt i alt - gjorde sig umage med - at være realistisk.

Summa sumarum. Vi prøver!