tirsdag, oktober 28, 2008

Long time to hear


Godt så. Jeg må nok hellere bare bekende, at der jo tydeligvis intet sker på bloggen her i øjeblikket. Jeg har ikke rigtig haft overskuddet, alt for meget arbejde - og Facebook har nok også taget en god del af mit netliv.... Sikke noget.

Men altså - vi er stadig igang med lidt behandling, og stadig uden held. Deadline er stadig 1/2, hvorefter vi satser på en brunøjet nullerbasse - sikkert med krøller ;o) Det er også rigtig dejligt at tænke på, selvom sorgen over ikke at skulle se en "lille Jan" eller en "lille Signe" blive til, stadig strammer om hjertet ganske tit.... Så nu fik jeg tårer i øjnene igen. Tudeprinsesse er jeg blevet.

Men som sagt. Adoption fylder mere og mere mentalt. Sjovt som ens fokus flytter sig, nu tænker jeg tit på at se Jan med en lille chokoladefarvet knægt eller tøs ved hånden. Eller på mine forældre og Nanna, der går rundt om juletræet med et lille barn med afrohår i mellem sig ;o) Gode billeder. Meget at se frem til. Hvis bare ikke ventetiden var så forbandet lang....

Nå men det var jo tid til en up-date. Så her er den. Hvis der da stadig er nogen, der følger med her på den stille blog ;o)

I får lige et billede fra vores ferie til den Dominikanske Republik sidste år. Det illustrerer meget godt, hvad det er for nogle billeder, jeg har inde i hovedet. Skøn ikke?

Signe

8 Comments:

Blogger Fru P said...

dejligt at høre fra dig Signe... synes det lyder rigtig godt med jeres deadline. Jeg har så absolut stadig væk de samme billeder med brune børn i min hjerne....på trods af mine "lykklige omstændigheder" man ved jo af bitter erfaring at det kan ende lige pludselig. Så jo jeg er så absolut enig i at adoption er en god løsning - der får man helt sikkert et barn... knus

7:27 PM  
Blogger Maomis said...

Så skønt at høre fra dig!!! Må indrømme at jeg tit har været inde for at se om der ikke snart var en up date. Jeg synes det er så sejt og så rigtigt at I har sat en skæringsdato for behandlingen. Det havde jeg svært ved selv og gik helt givet meget længere end jeg burde. Det føltes så rigtigt og dejligt for mig da vi endelig langt om længe gik i gang med adoption. Jeg glædede mig virkelig på en meget mere 'sikker' måde, hvis man kan sige det? Ved adoption vidste jeg jo at jeg ville få et barn på et tidspunkt. Det var en rar fornemmelse. Jeg drømmer stadig lidt om mit lille adoptivbarn og håber stadig på en dag at kunne blive forenet med det – efter de to i maven har meldt deres ankomst. Nu fik de nemlig lov til at komme først. Jeg vil ønske jer alt det bedste.

9:40 PM  
Blogger LOK said...

Var på vej ind for at sende dig en hilsen, for at høre om alt er vel hos dig. Og så har du skrevet et indlæg.

Dejligt at høre nyt fra dig Signe, og ja jeg kigger stadigvæk forbi din blog.

Alle de spekulationer du er igennem lige nu, det er ikke nemt når man gerne vil have et barn. Synes det er stærkt at I har sat en deadline. Og med det billede du har sat ind, så kan man da kun forelske sig i sådan en brunøjet nullerbasse :o)

2:39 PM  
Blogger QVINDEN said...

Hvor var det godt at læse nyt fra dig. Trist, at behandlingen fortsat ikke har båret frugt, men jeg tror, at det er super-sundt, at I har sat en deadline for, hvornår nok er nok.
Og jeg er sikker på, at det bliver det kønneste og mest romantiske julefoto du om nogen tid kan tage, hvad enten barnet har mørke krøller og hud eller har nordiske Jan og Signe-aner.
Du bliver mor!

5:44 PM  
Blogger Mira said...

Hej Signe - godt at høre livstegn - er herinde og checke en gang imellem selvom det ikke er så ofte som før. Jeg tror det er godt for jer med en deadline - selvom det sikkert også gør ondt. Fik næsten tårer i øjnene af at læse det. Endnu en gang vil jeg ønske dig alt muligt held og lykke med at få det barn i ønsker om det så bliver et hvidt eller brunt af slagsen.

Knus fra Mira

11:50 AM  
Blogger Sechen said...

Ja, vi er så åbenbart mange, der stadig lige tjekker ind for at se om der er liv endnu på vesterbro :-)

Jeg kan godt forstå at der stadig er en del tårer tilbage. Det er en barsk og uretfærdig verden. Men dejligt at læse at den lille chokofarvede er med i tankerne, for jeg tror helt bestemt at hun/han er værd at vente på.

Mange tanker ovre fra Sechestolen

12:29 PM  
Blogger Solsikke said...

Åh søde Signe. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Jeg er jo en af de heldige, som guderne forbarmede sig over og gav et barn alligevel. Og du kæmper stadig. Det er bare så uretfærdigt, og jeg sidder her med tårer i øjnene.

Men jeg er sikker på at fremtiden er god, og at du bliver mor og Jan bliver far. Og du kan godt glæde dig. Det kan slet ikke beskrives. Glæd dig.

Stort kram fra én som godt kan huske hvordan det var, og virkelig håber på at I snart kommer videre. På den ene eller anden måde!

6:28 PM  
Anonymous Anonym said...

Hej Vesterbro!

Jeg har skrevet et indlæg på min-mave.dk, som jeg lige vil videresende til dig.
Du lyder som den perfekte at tale med - reflekteret og velformuleret.
Jeg håber meget, at du vil sende en mail - det er ikke bindende, og du kan stille lige så mange spørgsmål, som du vil.

Med venlig hilsen,

Maj My Midtgaard


Her er mit indlæg:

Kære allesammen,

Jeg er journaliststuderende (og freelance journalist), og skal skrive en 'fortællende artikel' som afsluttende semester projekt.
En fortællende artikel er en grundig og dybdegående artikel, som udfolder sig gennem adskilllige scener, som fortæller den pågældende historie..

Jeg vil meget gerne skrive om barnløshed, da det berører mange i samfundet, og er et væsentligt emne. Jeg synes, det er meget vigtigt, at fortælle historien om kampen - og alt hvad det betyder i de impliceredes liv.

Så hvis du/I har lyst til at fortælle jeres historie, må I meget gerne kontakte mig.
I får selvfølgelig mulighed for at læse alt igennem, inden det afleveres.

Der er mulighed for at artiklen efterfølgende vil blive solgt - men det er en beslutning vi tager i fællesskab.

Arbejdet begynder i dag og skal afsluttes sidst i december, så I må meget gerne skrive (gerne til min mail) inden alt for længe.
Det er jo på ingen måde bindende - I er velkomne til at skrive og stille spørgsmål.


Med håb om tilbagemeldinger fra jer.
På forhånd mange tak,

Maj My Midtgaard

E-mail: majmymi@gmail.com

10:00 AM  

Send en kommentar

<< Home