Vesterbro

2011-09-13T15:36:00.003+02:00

Intet nyt er godt nyt. Rollingerne trives og er blevet 2 1/2 - store og frække. De griner, snakker, leger og slås. De mosler fremad i livet, og ser ud til at trives. De er alle anstrengelserne værd...

2011-05-23T09:29:00.005+02:00

Tiden går, rollingerne vokser - og der er mindre tid til at blogge. De har det godt. De er krævende, livsbekræftende - glade, sure - dejlige. Jeg er sgu nogen gange så taknemmelig. Tænk at vi har været så heldige at få de børn. Både Jan og jeg får ind i mellem våde øjne, når de tumler omkring og griner højt, når de kommer og giver et kram og et kys - eller når de bare sidder helt stiller på skødet af én og er trygge.
MMMMMMMMMMMM

2 år!

2011-03-20T12:55:00.009+01:00

Det nye liv med vuggestue og arbejde - fungerer. Heldigvis. Og børn omkring de 2 er sgu søde med sød på. Sjove, underfundige og krævende. Vi har det godt, og børnene trives. Det er jo også en form for status ;o)

Her er et par skud fra rollingernes 2 års fødselsdag.

godt nytår?

2011-01-02T22:09:00.004+01:00

Så kalder arbejdet faktisk igen. Der er jo flydt noget vand under broen siden. Tænkt en gang. 11 måneder, små 2000 bleer er skiftet, ca. 600 potioner morgengrød -lavet og 2 små rollinger er blevet store, glade og frække vuggestuebørn. So back to work.... Håber det bliver ok med småbørn og job......

Godt nytår i BLOGLAND! Billederne er fra vores rolige men hyggelige nytårsaften

It christmas time

2010-12-19T13:38:00.005+01:00

Så blev det jo december - og dermed JUL. Det er hvidt uden for, og om et par dage har vi alle fri. Dejligt. Vi glæder os til juleferie med de små nissebørn. Samtidig truer hverdagen. Jeg skal starte d. 3/1, og var til julefrokost derinde i fredags. Rigtig hyggeligt.

Sær fornemmelse at skulle på job igen. Dejligt at komme i gang med at bruge hovedet igen. Skræmmende at skulle undvære de små....

Jeg skal starte i en ny lederfunktion for et ret politisk ømtåleligt projekt, så det bliver sørme spændende at se, om det kan hænge sammen med hverdagen med to små rollinger. Men det skal det jo. Det gode er at jeg slipper for de mange rejser til eksotiske - og nogen ville sige farlige - steder. I hvert fald for en tid. Og det er med rejserne har bekymret mig en del. Så jeg har valgt at sige ja. Kryds fingre.

Ellers vil jeg ønske alle i BLOGland god jul, tak for kommentarer til nye som "gamle" blogvenner. Nyd ferien!

2010-11-17T17:59:00.005+01:00

Det blev november, og hermed blev det tid til vuggestuestart

Det har været en ikke helt ukompliceret opstart for både store og små, og vi ruller forsigtigt frem med indkøringen.

Efter en lidt hård start er begge børnene heldigvis nu ved at være trygge ved de tre pædagoger på stuen, og har kastet sig ud i at lege med dem og de andre børn. Så det ser lidt lysere ud nu end for bare et par dage siden, hvor især Mikkel virkede noget presset....

Ja ja, jeg ved det godt, det er hårdt for alle mødre at give slip på deres små poder, og jeg har det måske nærmest sværere end dem. Men jeg skal godt nok vænne mig til at vinke farvel...... Tænk - jeg når at savne dem helt vildt på den der time til halvanden, som vi nu er oppe på, at de er selv med resten af stuen.

Anyway, Rudolf er et godt sted med søde mennesker og en god struktureret dagligdag. Så vi er trygge ved, at vi har valgt rigtigt. Og så må det jo tage den tid det tager. Mor er klar til kampen.

1 år siden

2010-10-21T14:04:00.009+02:00

D. 19 oktober sidste år ringede telefonen på mit arbejde omkring 11 om formiddagen.... Et par åndeløse minutter senere havde tvillingerne holdt deres indtog, - og de tog over.

Det er vildt, at der er gået et år - og så alligevel. For alting er jo andeledes nu. Livet har fået et nyt (eller to ;o) centre, og med tvillingerne er der bare kommet så meget latter, larm, bekymring, begejstring, skrål, sang, hudløshed, kærlighed, kaos, rod og skønhed ind i vores liv.

De sprang som en bombe i vores rolige velordnede liv, de krævede alt og fyldte alt. Men stille og roligt er der vokset en ny helhed op af "krateret", og vi er verdens heldigste forældre til - Mikkel og Sophia.

september

2010-09-23T10:14:00.012+02:00

Sommeren er forbi, suk.... Og børnene har fået vuggestue -pladser - heldigivs på samme stue. De er nu månestråler.. Det er jo godt, at de har fået plads, og jeg glæder mig egentlig også til at komme på arbejde igen. Men jeg har det så svært i maven med tanken om at efterlade dem hele dagen i en institution. Jeg har altid tidligere syntes at mødre, der sagde sådan noget var pylrede. Tænkte at børn havde godt af at blive stimuleret ude og lære at omgås andre børn. Men det er godt nok noget andet nu, hvor det er MINE børn...

Omvendt kan jeg sagtens se, at børnene trænger til at der sker lidt mere i dagligdagen. De elsker at komme på legepladsen, i svømmehallen - eller bare ud at gå tur. Nogen gange går Mikkel simpelthen hen og banker på hoveddøren. Jeg vil UD, siger har med det...

- Og jeg skal jo også i gang med at tjene nogle penge igen.

Vores PAS (post-adoption-service)psykolog tror også på at det nok skal gå, men for pokker - mine små sårbare pus.. Vi starter først indkøringen til november, og fra januar er det rigtig alvor.

.
Generelt må jeg sige, at de har det godt. De er glade, og leger mere og mere sammen. De forstår også rigtig meget nu. Og det er rigtigt sjovt

2010-08-31T11:58:00.008+02:00

August var en dejlig sommermåned, og vi har nydt det. Jeg har været på mange ture med børnene i barnevognen, og vi har også været i Jylland alle sammen 2 gange. I sommerhus hos mine forældre i Åbenrå, og hjemme hos dem i Horsens. Og heldigvis gik det godt. Børnene EEElskede at være i sommerhuset. Strand, sand, hav og nye spændende græsgange.

Morfar giver en tur i trillebøren

Mikkel hvinede af lykke, da han blev sluppet løs, og Sophia var også svært tilfreds. De var også pjattede med at bade.

Så glad var han

Begge børn går jo nu, og de er alle vegne. Men de er glade det meste af tiden, og det er jo bare dejligt. Nætterne går ok lige nu, (tør næsten ikke skrive det), og det hjælper jo gevaldigt på overskuddet..

Kan man sove i en trillebør? Jeps

august

2010-08-07T11:48:00.005+02:00

Tiden flyver afsted. Tvillingerne har travlt. De går begge nu, ja Mikkel løber faktisk. De nærmer sig henholdvis 10,5 og 11 kg. Og de er blevet lidt nemmere. Både Jan og jeg har været ude om aftenen, og næste weekend tager vi i sommerhus hos mine forældre. Bliver spændende at se, hvordan de håndterer at sove ude for første gang. Søvnen er generelt stadig ikke stabil og på plads, men det går da bedre. Under alle omstændigheder bliver det dejligt at komme lidt afsted.

Jeg er også begyndt at tænke på livet efter barsel, som dog først starter 3/1 11. Jeg glæder mig såmænd til at komme på arbejde, men jeg har ualmindelig svært ved at forhold mig til at rollingerne skal i institution.. Gisp. Mine små sårbare pus. Det bliver dælme ikke nemt - hverken for dem eller for mig (slet ikke mig :o( )

i en vm tid

2010-06-15T09:14:00.002+02:00

Kom så Danmark....

JUNI

2010-06-04T20:16:00.002+02:00

Uha så blev det juni. Tvillingerne trives, og livet med dem er blevet nemmere, synes jeg. De udvikler sig begge fint, og de vokser. Sophia går med støtte og Mikkel uden, hvis det passer ham.... Det er dejligt. Jeg selv har rundet et grimt skarpt hjørne, men det er jo en del af livet at blive ældre, selvom det føles lidt uretfærdigt ;-) Den blev fejret med familien, jeg blev begavet og var en tur i zoo med de små, min mor, Jan, min svigerinde og min skønne nevø. Solen skinnede, så det var en lyst, og så er der vel ikke meget mere, man kan ønske sig...

maj

2010-05-13T07:58:00.007+02:00

er allerede godt i gang. Tiden går både lynhurtigt - og langsomt.

Sophia har lært så meget, hun rejser sig op og alt muligt. tænderne og krøllerne myldrer frem, og hun sagde næææsten mor i går, jeg sværger. Mikkel virker bare så tilfreds og glad. De smiler begge to meget, og de elsker musik, som de sidder og rokker til. De leger titte bøh med hinanden og klukler højt. Fantastisk...

Forår

2010-04-24T07:40:00.008+02:00

Foråret er velkomment her på Vesterbro. Det er så dejligt, at det er blevet grønnere og lysere. Børnene trives og udvikler sig, og det er efter hånden blevet lidt nemmere. Det er stadig hårdt arbejde, lidt ensformigt - men meget givende og berigende. De er så dejlige de små lømler...

Mikkel er bare sådan en kærlig og sund dreng. Han står næsten uden støtte og elsker at stavre rundt, med let støtte stadig dog. Sophia tager stadig på, hun spiser nu næsten normalt mad og hun er begyndt at mavekravle. Dejligt når man tænker på den lille pige uden krafter i arme eller ben, der bare ville igge på ryggen og lege med sine fingre, vi fik i armene for 2 1/2 måned siden. Tænk engang 2 1/2 måned, Det virker som om det er meget længere tid siden...... Kan slet ikke forestille mig, at de to rødder ikke var her.

Indlagt igen

2010-03-24T14:53:00.007+01:00

EN ny status. Der er jo gået et par dage... Det skyldes primært, at vi har været indlagt igen med Sophiatøsen. Denne gang skulle hun desværre igennem en operation. Mavesmerterne viste sig at kræve en tarmoperation, og den lille mus har været kronisk forstopet.. Heldigvis er det gået rigtig godt, og hun har det meget bedre. Nu håber vi på, at indlæggelser og sygehistorie kan lægges bag os for en tid. Børnene er stadig vidunderlige og hun er en tapper lille prinsesse - vores Sophia. Men I skal da ikke snydes for flere skud af vores englebasser

status

2010-03-08T14:21:00.003+01:00

status:
Sophia: Ca. 2 kg + heraf 1,2 kg siden indlæggelse, + 1 tand, sidder perfekt, ruller begge veje, støtter lidt på benene, og møver sig frem på maven (når hun gider), spiser nu både yougurt, frugtmos og risgrød omend i yderst yderst beskedne mængder, sover lidt bedre, Mavepine haves stadig......

Mikkel:ca. 1,6 kg +, står - gerne på et ben og kun støttet af en skulder mod bord, kravler i ekspresfart, tumler, sover godt, spiser næsten alt, men forbrænder også rigtig meget, griner, er stærk og meget mere tryg)

Begge elsker nus, og tør nu vise det.

Forældrene: trætte, lykkelige og evigt bekymrede (sikkert mest moren)
Mikkel

Signe

Dagligdag

2010-02-21T19:05:00.003+01:00

Ja det er nok ikke en stor overraskelse men dagligdagen går med fodring, bleskifter, legestunder, hyggestunder, ture med barnevognen, trøsteture og mere af samme. Så jeg vil nøjes med at dokumentere med nogle billeder af poderne...

hjemme...

2010-02-19T13:32:00.003+01:00

Så er vi endelig hjemme,og vores nye liv kan begynde :o)

Sophia er kommet af med diarréen, og hun er nu i storform. Hun klukler, charmer og pludrer i et væk, og er aldeles sød (hvis mor selv må sige det). Vi træner med hende, når vi kan, og synes også hun viser interesse for at komme videre motorisk. Hun sidder efterhånden ganske pænt selv, og hun spiser også nok. Hun eeeelsker at blive nusset og være i favn, og det nyder de gamle sådan set også. Så mangler vi bare at få gennemtrumfet noget søvn på de af forældrene autoriserede tidspunkter.

Mikkel brormand er stadig en solstråle det meste af tiden. Han er glad, kærlig, energisk og fremmelig. Han har dog tit et udfald sidst på eftermiddagen og først på aftenen, hvor han vil op og ned, frem og tilbage, til højre og til venstre på en gang, uden at noget af det rigtig gør ham tilfreds. Men det er nok ikke så unormalt. Det er især, hvis der er sket en masse, og han har fået en masse indtryk. Samtidig tager det et stykke tid at få børnene til at acceptere, når det er sovetid. Man skal nok ikke undervurdere betydningen af, at der altså er sket virkelig meget for dem begge på ganske kort tid, og at de før det ikke oplevede en hujendes fis. Skift af land, klima, social situation, omsorgspersoner og hverdag er en ordentlig omgang for sådan en halvstor bebs.

Den alternative fødselsberetning 2

2010-02-14T11:57:00.004+01:00

Hjemme igen med Mikkel og Sophia. Dejligt, men desværre er starten ikke blevet helt som håbet. VI er indlagt på Hvidovre, fordi tøsen har nogle infektioner. Men I skal da ikke snydes for den alternative fødselsberetning version2

Kl. 10:00 d. 27. hentede DA kontaktperson os paa Biruk Guesthouse med chauffoer. "Any questions?" var hendes lidt sparsomme bidrag til konversationen den dag, men vi var spaendte som flitsbuer og havde store drager (mere end bare sommerfugle) i maven, saa vi rullede forsigtigt afsted paa de hullede veje gennem mere og mere fattige kvarterer, indtil vi krydsede en stor vej og koerte 50 meter ind ad en grusvej og stoppede foran en lukket, blaa blikport, der afgraensede HOPE børnehjemmet - meget fattigt, trist og spartansk - Meget... Vi blev vist ind paa et lille kontor, der laa side om side med 3 bittesmaa rum i hvilke det desvaerre ikke lykkedes os at lokalisere vores "Fekaduser" i forbifarten. Kort efter sagde lederen, Kalkidan, at "They are bringing the children" og vi kunne skimte en plejer gennem venstre oejenkrog baerende paa en Fekadus.

Hun kom saa ind i rummet med Fekadu (med tryk paa KA og a udtalt som i Armstrong)

Jan, som sad nærmest døren fik endelig endelig sin lille søn i armene, og det var svært at holde tårerne tilbage. Førend vi havde hilst ordentligt paa den lille fyr, kom den endnu mindre Fekadus-version, hans "lille"-soester, og Signe fik det yndigste lille pus i armene med baevende hjerte. Behoever nok ikke sige, at det var 2utroligt roerende og unikke oejeblikke.

Børnene tog det i stiv arm, de kiggede paa os og pillede ved haar, fingre og fars ur. Vi var nok knap saa cool, i hvert fald var der dømt våde øjne og store smil, naar de to sæt store runde brune øjne borede sig ind i vores.

Vi sad med "duserene" i armene og stirrede i deres smukke øjne i over 1/2 time uden som sagt at lave meget andet end at snakke blidt til dem og lade dem fornemme vores kærlighed til dem og opleve deres dybe og lidt graenskende blikke.
Efter 30-35 minutters intenst samvær tjekkede begge boern ud og faldt i soevn i armene paa deres prisgivede foraldre. De sagde ingenting, men de følte sig vist godt tilpas da de faldt stille i søvn. SUK !

Så hentede plejerne de smaa og puttede dem i seng, og vi snakkede lidt med Kalkidan om deres ankomst og om deres moder og lidt om deres vaner paa børnehjemmet mht. sovetider, mad og dagligdag. Deres hverdag foregik i smaa traesenge i værelser paa 10-11 kvadratmeter med 6 små senge i hvert af de 3 aldersopdelte rum. Udenfor var en lille gård med gyngestativer, som mest bev brugt til at tørre tøj paa. I gården var der ogsaa parkeret 1-3 biler, saa legepladsen var begæenset, og lejetøj så vi ikke noget af på trods af de talrige donationer/gaver, vi ved kommer strømmende med danske og andre nybagte forældre. I det hele taget var der mange deprimerende aspekter ved det hele, men adoptionssystemet inklusive dette lidt trøstesløse børnehjem havde altsaa reddet livet paa vores 2 elskede Fekaduser, saa de dårlige indtryk gled i baggrunden for de fantastiske nye foelelser og oplevelser, der var startet sammen med vores 2 meget små boern og starten paa et helt nyt liv for os.

her er basserne i Etiopien

Rejseplaner

2010-01-21T17:50:00.002+01:00

Vi rejser d. 26/1. Det er godt nok lige straks..... Sommerfuglene i maven er pænt store og aktive allerede.

Man kan vist ikke komme på blogspot fra Addis. Så, hvis I gerne vil følge lidt med derned, må I lige sende mig en mail, så får i adressen til en hjemmeside, hvor vi vil forsøge at opdatere dernede fra. Internet er vist ikke noget de er super stærke i i Etiopien, så vi må se, hvor meget vi kan få lagt ud.....

2010-01-14T11:36:00.002+01:00

TVILLINGERNE ER VORES!!

14. januar

2010-01-05T19:06:00.005+01:00

ENDELIG skete det. Danadopt ringede, og vi har fået en dato. D. 14. januar skal sagen for retten. Så der må krydses igen. Der er eksempler på at folk skal igennem 3-4 retssager, før den går igennem. Men det håber vi ikke sker for os.

Vi regner så med at rejse omkring 1.2......

Så lige nu er vi glade mennesker, på billedet ses vi i Barcelona nytårsaften

Nytår - nyt liv

2010-01-01T14:39:00.003+01:00

Ja vi venter stadig på retsdatoen. Og det er meget meget hårdt efterhånden. Alle andre, der fik børn samtidig - eller flere uger efter for den sags skyld, - har forlængst fået datoer, og en del er allerede gået i gennem retten. Det er ik skide sjovt.

Jeg er fysisk ved at briste af moderkærlighed, længsel, og efterhånden også bekymring. Hvorfor hulen skal det her tage så lang tid?? Danadopt har ikke rigtig nogle svar, men siger bare, at det sker nogle gange.... Ikke særligt tilfredsstillende svar.

Nå men det hjælper jo ikke at pive, selvom jeg nu tuder jævnligt over det... Vi er lige nu i Barcelona for at fejre nytår - på den sidste kærresteferie. Skøn by.

2010 er kommet og vi er mere end klar til et nyt liv med tvillingerne. Så kryds fingre for at DANADOPT snart ringer med den forbaskede dato....

Godt nytår derude i blogland.

Den alternative fødselsberetning (del 1)

2009-11-11T14:10:00.004+01:00

Det fremgår nu af Danadopts hjemmeside:

Nyheder (Klik her og se flere nyheder fra Etiopien)
Kort nyt 11-11-2009

Det er med glæde vi kan meddele, at en familie er slettet fra ventelisten, da de har accepteret tvillinger....

Tænk en gang - den familie er OS.....

Jeg har talt med dem i dag, og det er ikke sandsynligt vi kommer afsted før jul........ Øv, men det havde vi heller ikke regnet med.

I øvrigt skal I da ikke snydes for "fødselsberetningen", selvom den gik i overtid med udvidet godkendelse og jeg ved ikke hvad.... Men altså. Det gik sådan for sig:

"Det var en forfærdelig mandag, kold, travl og stressende. Efterår, regn og gråt udenfor. Indenfor: Møder og telefoner i et væk.

Jeg havde siddet i nogle møder og bemærkede godt nogle mistede opkald på mobilen, men det har jeg jo tit. Kl. 13. ca ringede telefonen på mit skrivebord, og tænk en gang. Det var Dorit fra Danadopt, som spurgte, om jeg kunne tale. Jeg troede, at der (igen) var et eller andet galt med papirene, som skulle til Etiopien, og jeg sukkede let. Jeg lukkede døren og lyttede. Så sagde hun: Ja jeg ved godt, at det nok kommer som en overraskelse, men vi har altså fået tvillinger i forslag til Jer. Det er en lille dreng og en lille pige fra 11. marts i år. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg rejste mig op.

Jeg fremstammede vist, hvor er det fantastisk, hvor er det perfekt...

Så forklarede Dorit, at de så søde og fine ud, men at pigen var meget lille. Hun snakkede videre om mål, vægt, udvidet godkendelse, børnenes baggrund - og dit og dat, som jeg prøvede at forstå og tage ind - mens det susede for ørene og mit hjerte hamrede. Jeg stod op under resten af samtalen, fordi det bare var så overvældende.

Så ringede jeg til Jan, som ikke fattede noget, men blev ved med at afbryde mig og spørge, om jeg havde ringet tidligere. Til sidst skar jeg igennem og sagde, at nu skulle han altså høre efter hvad jeg sagde, for han var blevet far til tvillinger.

Jan var vist lige så overvældet ;o), men han skyndte sig at komme ind og hente mig, så vi kunne komme til Birkerød og få hentet papirer og billeder.

Derefter ringede jeg til min mor, og vi brød begge ud i krampegråd... Grådlabil, joh en smule.... Så kørte vi til Birkerød, mens vi hele tiden sagde ting som, det er for vildt, jeg fatter det ikke, hvor er det overvældende, hvor er det fantastisk......

Efter papirene og billederne var i hus tog vi hjem, og fortsatte med at sige den slags. Så på billederne 100 000 gange, talte navne, drak champagne osv. VILDT!

Jeg kan stadig huske, hvad jeg præcist tænkte, da billederne af dem lå foran mig på sofabordet. Jeg tænkte: Jeg svigter Jer aldrig. Sådan har Jan det også, så mon ikke det nok skal gå alt sammen...

Jeg glæder mig til at dele anden del af fødselsberetningen med Jer, når vi får de to små pus i armene. Det bliver sikkert (og om muligt) endnu større....

2009-11-11T14:10:00.000+01:00

Tvillinger!!!!!!!!!!!!!!!!!!

2009-11-05T11:42:00.004+01:00

Så er den der. Vi har fået tvillinger.

Det er en lille dreng og en endnu mindre pige. De er super dejlige, 7 mdr. gamle og vores.

Vi glæder os usigeligt til at hente dem. Desværre skal der også en retsbeslutning til i Etiopien, så vi skal nok indstille os på, at vi først får dem i armene til januar.....

0 0

2009-10-19T19:00:00.001+02:00

Tyg lige lige på den................ ;o)

40

2009-10-15T17:45:00.007+02:00

ja der er ikke så meget at sige, nr. 40. Langsomt går det fremad.....

42

2009-09-16T15:27:00.003+02:00

Ja, det går ikke stærkt i øjeblikket. Men fremad dog....

Ellers er vi hjemkomne fra en ferie i Portugal. Dejligt afslappende, og vinen kan der ikke sættes en finger på ;o)

45

2009-08-18T11:38:00.003+02:00

Ja, det går langsomt - men dog fremad. Vi er i færd med at indsamle en bunke nye dokumenter, som Etiopien vil have (international vielsesattest, notar påtegnet fuldmagt, bankunderskrevet kontoindeståendeoversigt, ny lægeerklæring, international straffeattest, udtalelse fra arbejdsplads og revisor om månedligt indkomme + billeder af bolig - og af os. Det er svært at kvalificere sig til adoptivforældre.

Og så skal I da ikke snydes for endnu et billede af nevøen, jamen den dreng er da en ædelsten (synes hans fister ;o)

2009-07-23T14:24:00.001+02:00

Jo - vi er godkendt til tvillinger også. Dagens tal er 47 ;o)

Et nummer på listen

2009-07-20T18:55:00.002+02:00

Status er at vi er nr. 48 på listen. Vi var nr. 53, da vi kom på. Så lidt fremad går det jo....
Vi kan nok forvente at få den glædelige nyhed næste sensommer.

2009-06-29T21:19:00.004+02:00

Endelig lidt overskud til et indlæg. Det har været længe undervejs. Men der har været så meget. Jeg har været syg, og har stadig noget bøvl med irriterede luftveje osv. Jeg har været en del ude at rejse med jobbet. Og så er der Mathias, men ham kommer vi til senere.

Vi har også brugt mange kræfter på at vælge land. Puha der er mange ting at tage med i afvejningen: Alder. Hvor store er børnen "typisk" fra de enkelte lande? (Vi tror (og har læst os til) at jo yngre børnene er, når de adopteres, jo lettere bliver det generelt for dem at falde til og knytte sig til os og vores familier og omgangskreds.) Der er selvfølgelig ingen garantier, og vi er selvsagt helt klar til at elske et barn på 4 mdr. eller 3 år. Men der er ret stor forskel på, hvor store børnene er fra land til land, når man kan hente dem. Etnicitet: Hvilke børn får mon færrest knubs i et ikke altid lige åbent og tollerant DK? Ventetid: Mange ventelister er oppe på 3 år og derover. Det er for længe. Det måtte jo gerne være sket for 5 år siden :o) Landet: Et sted som man helst skal synes er spændende og have lyst til at tale pænt og respektfuld om. Stabilitet: Nogen ventelister kommer der så få børn til, at ventetiden reelt er uforudsigelig. Den er altid bare et skøn, men på hvilke er der et vist flow, der giver en vis sikkerhed for, at der kommer et barn (eller 2) til os, inden for en overskuelig tidshorisont?

Så med mange samtaler, pro's and con's, standpunktsændringer, statistik sammenligninger, samtaler og flere samtaler er vi endt ved: ETIOPIEN. Hvorfor? Skønne nougatfarvede cuties med store smukke brune øjne. 1 - 1/12 års estimeret ventetid. Et stolt og smukt - men uendeligt fattigt land, hvor der er uhyggeligt mange børn, der trænger til en ny start.

Og så var der det, jeg skulle komme tilbage til. For der er også sket noget andet stort. Min nevø Mathias er kommet til verden for 3 mdr. siden. Og han er overvældende. Jeg ELSKER den dreng. I får lige et billede. Så I kan se, hvad jeg mener ;o)

GOD DAG

2009-05-06T09:52:00.001+02:00

I dag er en god dag. Vi er godkendt til et barn eller tvillinger

2009-04-07T21:59:00.002+02:00

Vi skylder et indlæg. :o) Sorry. Der har været så meget. Bl.a. samtalerne i fase 3. (ja ikke mindst :o)).

Til samtalerne. Det har været hårdt og meget intensivt. Vel også interessant. Vi har siddet i mange timer, og talt og talt og talt - om barndom, ungdom, opvækst, problemer, glæder, værdier, opdragelse, forventninger...

Vi har nu modtaget 20 siders referat. Det meste er fint, men altså, der er også nogle skæverter, hvor vi ikke kan genkende os selv. Vi har derfor nu indsendt vore bemærkninger (1 1/2) side. Herefter går sagen til "samrådet", der er en samling af eksperter (psykolog, læge, socialrådgiver osv.). Deres afgørelse -om vi kan godkendes - afventer vi så nu................

Der må gerne krydses fingre :o)

Bali (2)

2009-03-12T12:45:00.046+01:00

Nu er vi igen tilbage i Sanur ved vandet efter 4 dejlige dage i Ubud.

Vi har igen fået en lille villa med egen frodig have - også denne gang helt privat med høje mure. I haven er der en dejlig privat pool og spa med flotte, mørkeblå fliser. Rentdyrket dejlighed.

Ubud er en dejlig by inde i landet omkranset af rismarker og natur.

På vejen dertil stoppede vi ved en sølvsmedefabrik, en fuglepark og som altid ved flere rismarker.

Vi så også en fantastisk indonesisk Barong-dans om det godes kamp mod det onde - implicerende et væld af personager fra de mange indonesiske religiøse myter. Kostumerne var meget imponerende og farverige (og varme?).

Signe med kameraet på overalt (gennem rismarker, ved templer, børn, gamle, aber, insekter, fugle samt andre dyr) var selvfølgelig et gennemgående tema - både når vi kørte med vores venlige guide samt i Ubud, hvor vi fik travet 10K den første dag.

Ubud er en gedigen "kunstnerby" og er spækket med kunstbutikker med smykker, træfigurer og malerier, der faktisk er "rigtig" kunst (ikke bare de sædvanlige reproer/masseproduktioner).

Byen er også fyldt med små tempelkomplekser, hvor man kan få massage (eller blive undervist i dette), blive klippet o.a. , mange spændende ansigter og restauranter med madlavningskurser. Overalt ligger der selvfølgelig de små daglige ofringer i form af blomster, planter, lidt kiks eller ris m.m. i en lille firkantet tallerken flettet af palmeblade. Aber og hunde spiser en del af det, men resten bliver samlet ind efter en dag eller 2 og brugt til kompost. Dette har en vigtig symbolsk betydning og fuldfører cirklerne mellem dyr, menneske, gud og natur.

Der er ingen offentlig transport - derfor er der fyre for hver 5. meter, der råber, om man vil have en taxi. De er dog vant til afslag og plager ikke een.

Aberne, som der var mange af i skoven, var heller ikke aggressive eller besværlige. Denne fyr ser ud til at have andet at tænke på....

Der er også fantastiske restauranter, der er fuldt på højde med de mest cool af slagsen i DK - blot til ½ pris (hvilket selvfølgeligt er en del hernede, hvor alt kun koster mellem 10 og 30% af, hvad det koster i DK) samt levende musikliv med bluesrockbands, der inviterer gæster til at spille med. Bl.a. så vi en fantastisk hamonikaspiller fra Syracuse, Californien, (sikkert tidl. prof.) der gav den hele armen.

Endelig er der en café, Coffee & Silver, der er ejet af en dansker, der havde en café med tilsvarende navn i Århus. De har i øvrigt byens bedste morgenmad (og efter sigende også frokost).

Vi var onsdag oppe 3:30 for at tage nordpå til det sortstrandede Lovina, hvor vi ombord på et lille fiskerfartøj drog ud på åbent hav i 2½ time og fik den mest fuldendte oplevelse med delfiner, da omkring 100 af slagsen havde valgt at frekventere farvandet omkring vores båd. De hoppede og legede, så det var en lyst.

På vej hjem sejlede vi over et dejligt rev, som man kunne se tydeligt - som gennem glas - igennem det spejlklare vand.

Vi kom på en 2-timers ridetur i dag i strandkanten, og nu sidder vi på nabohotellet Hyatt, hvor der er trådløst internet (bredbånd) og nyder tilværelsen med live jazz musik. Vi kommer måske ikke hjem igen.....

Bali (1)

2009-03-07T07:12:00.031+01:00

En varm hilsen fra frodige, farvestrålende og varme Bali.

Vi nyder freden, farverne og venligheden. Overalt dufter her svagt af røgelsespinde, og overalt ligger der farvestrålende ofringer i form af blomster og ris. Hinduismen er stærk på Bali. Det betyder bl.a., at folk er meget venlige og imødekommende - på en ikke anmassende måde. Man lever efter "What goes around comes around" - om ikke før så i næste liv. Derfor er det med at opføre sig ordentligt og smile til verden. Og det gør balineserne så. Det er et meget smukt og beroligende sted at være. Børnene er yndige, og de har ikke noget i mod at blive fotograferet. Så Signes kamera er også glad. Her er i øvrigt også rørende billigt. En middag for to i strandkanten - med grillet fisk og kylling samt en flaske (udmærket) lokal hvidvin med vand til bliver ca. 100 kr.

Vi har brugt tiden på at læse bøger, se ud over havet og bade. Men vi har også været lidt kulturelle m.v. Vi har besøgt et par templer: Templet i Havet og Templet ved Søen. Her var der tilfældigvis en større hinduistisk ceremoni den dag - i styrtende regn. Smukt og stemningsfuldt. Vi kørte også gennem rismarkerne, landsbyerne og bjergene, besøgte en sommerfuglepark, varme kilder, og vi nød alle de grønne farver og nuancer.

Torsdag var vi endvidere en tur gennem regnskoven - i en gummibåd. Whitewater rafting. Det var både sjovt, vådt og smukt. Man fik faktisk god lejlighed til at studere regnskovens fred og lyde samtidig med, at man blev rusket, drivvåd og drev gennem vandfald osv. Dejlig dag.

Det hotel vi har boet på indtil nu er meget fredeligt og fint. 18 små villaer rundt om en yin og yang formet og -farvet pool og et frodigt haveanlæg. Det vrimler med blomster, fugle og sommerfugle. Hver morgen serverer de morgenmaden i vores egen lille have. Måske sku' man blive?

I morges var vi (begge) oppe kl. 5.45 og fotograferede solopgangen med vulkanen, bådene og det smukke hav med revet i forgrunden. De mange fiskere med deres trekantede hatte og lange fiskestænger, der normalt pryder udsigten over havet, var ikke kommet endnu.

Surferne sov også trygt.....

Senere tager vi på tur ud på en restaurant ½ time herfra til et specielt smukt sted og nyder solnedgangen. I morgen bliver vi hentet for at køre til Ubud (inde i landet). Undervejs skal vi se noget balinesisk dans og et fuglereservat. Ubud er Bali's kulturelle centrum. Mere følger herfra .

0,0

2009-02-05T14:04:00.002+01:00

Så er HCG ude af kroppen. Det føles sært tomt. Måske også fordi det var sidste gang. Piv og pis. For nu at sige det lige ud.

Der er dage, hvor jeg tror, at jeg er ok med det hele. I dag er ikke en af dem. Tænker på at det er ufatteligt, at vi hele vejen igennem er givet gode odds. Æg er blev rost til skyerne. 8 forsøg har givet 7 graviditeter - nærmest uhørt høj hitrate. Stadig intet barn. Det er bare ufatteligt og ondsvagt og trist. Jeg er sur på min krop. Skal nok arbejde noget med mig selv for at tilgive den.

Ang. adoption er fase 3 ansøgningen sendt afsted. Men vi er stadigt meget i tvivl om landevalg. Jeg tænker og tænker og vurderer og sammenligner. Men komme ikke rigtig nogen vegne.

Det gode er, at vi netop har bestilt en rejse. 14 dage til Bali om 3 uger. Det sidste år har været kjæmpe hårdt jobmæssigt - for os begge. Og følelsesmæssigt. Selvsagt. Så jeg tror de to uger under sydens sol vil gøre rigtig godt. Glæder mig.

Signe

57

2009-01-26T13:15:00.000+01:00

57. Det var så det.

53

2009-01-23T13:18:00.005+01:00

Dag 15: 53. Latterligt. Klinikken ved ikke, hvad de skal sige...... De vil ikke helt afskrive det, fordi jeg har fået et HCG tilskud, som måske forstyrrer målingerne osv osv.... Ny blodprøve mandag. Så kører cirkusset igen....

48

2009-01-22T12:56:00.002+01:00

48. Alt tyder på ny biokemisk. Trist - men jo ikke uventet efter 6 tidligere. Vi kommer over det.

47

2009-01-21T13:07:00.005+01:00

Tak for de søde hilsner fra nye og "gamle" blog- og efterårssøstre!

Spænding til det sidste som altid: Svagt postiv tissetest i morges, og BP tallet er 47 her på dag 13. Den skal gerne være 60-70 i morgen, hvis vi skal tro på det....... GYSER

Status

2009-01-17T14:27:00.003+01:00

Der spørges til status. Well not much to report. Småømme og følsomme dutter, omkring dag 5-6 en masse jav og niv - træt. Det er som det plejer, tror jeg. Jeg har lært, at man skal prøve at lade være med at fortolke på symptomer osv. Det snyder pga progestanpillerne, og denne gang har jeg også fået et par skud med xtra HCG. Så det er nok ikke meget, vi kan udlede af det. Jeg skal tage en tissetest onsdag (dag 13) og hvis den er positiv skal jeg have BP samme dag + torsdag.

Kylle, Pylle og Rup

2009-01-08T14:28:00.003+01:00

Så er der tre små æg i min livmoder. Alle fire modne æg var befrugtede og havde delt sig. To var topdollar - højeste score æg, der i morges var henholdsvis 3 og 4 celler. Da jeg proklamerede, at det var sidste gang foreslog laboranten, at vi smed et tredje æg oveni. Lægen lod sig overtale. Og sådan blev det. Jeg skal have xtra HCG insprøjtninger på dag 3, 6 og 9. Og jeg skal til immunglobulin behandling på mandag. Så alle sejl er sat til. Gong gongen har lydt for sidste omgang.

last round

2009-01-06T19:50:00.002+01:00

Her ligger jeg så med meget ondt i understellet efter den sidste ægudtagning. Det er ikke noget man kommer til at savne. Av av av. Der var ikke så mange æg denne gang - fire gode - og nogle umodne. Tror faktisk de har taget dem for tidligt denne gang. But oh well. Bare der er et par stykker. Det der fryseshow er alligevel ikke opskriften for succes for os. På torsdag er der forhåbentlig oplægning. And then the fat lady has sung. Måske måske nogle af alle fryseæggene en gang. Men for nu er der afdansningsbal. Føles rigtig godt. Hvis det skulle lykkes - magisk. Hvis ikke, så er det fuld fart frem med adoption.

08 i bakspejlet

2008-12-30T16:04:00.003+01:00

Endnu et år er gået. Uhyggeligt som tiden løber. Det har været et år med masser af arbejde, og masser af fertilitetsbehandling. Et hårdt år, synes jeg. Nu er det snart slut - både året og fertilitetsbehandlingen. Året har også betydet opstarten på næste kapitel. Nemlig adoptionsprocessen. Man bliver langsomt helt klar. Det er hårdt at kommer hertil følelsesmæssigt. Men at være her - er faktisk fint. Ikke dermed sagt, at der ikke fortsat er sorg forbundet med det faktum, at vi nok aldrig får et biologisk barn. Men der er samtidig megen glæde og forventning ved tanken om den lille brune baby, vi kan se frem til.

Nå, jeg ville egentlig bare ønske alle i bloglandet (mødre, gravide og adoptanter og BIB'er) et fint nytår - og en masse børn. One way or the other.....

09. bring it on!

Det sandelig, det snart, det jul....

2008-12-01T21:29:00.004+01:00

Så blev det dælme december. Tiden flyver. Jeg er stadig ikke spor gravid. Ikke heller det mindste. Allersidste IVF venter i januar. Så er det slut prut finale. Måske bruger vi vores fryseæg på den anden side af en (for håbentlig) adoption. Men for denne omgang må det være nok med 8 forsøg. (plus frys og iui samt 6 aborter) Der venter en kæmpe lettelse på den anden side. Det kan vi begge fornemme.

I december vil vi bare have det godt, jule og hygge. Ikke tænke på fetilitets leveregler, tællen dage, nåle og hormoner. Rart.

Long time to hear

2008-10-28T18:47:00.008+01:00

Godt så. Jeg må nok hellere bare bekende, at der jo tydeligvis intet sker på bloggen her i øjeblikket. Jeg har ikke rigtig haft overskuddet, alt for meget arbejde - og Facebook har nok også taget en god del af mit netliv.... Sikke noget.

Men altså - vi er stadig igang med lidt behandling, og stadig uden held. Deadline er stadig 1/2, hvorefter vi satser på en brunøjet nullerbasse - sikkert med krøller ;o) Det er også rigtig dejligt at tænke på, selvom sorgen over ikke at skulle se en "lille Jan" eller en "lille Signe" blive til, stadig strammer om hjertet ganske tit.... Så nu fik jeg tårer i øjnene igen. Tudeprinsesse er jeg blevet.

Men som sagt. Adoption fylder mere og mere mentalt. Sjovt som ens fokus flytter sig, nu tænker jeg tit på at se Jan med en lille chokoladefarvet knægt eller tøs ved hånden. Eller på mine forældre og Nanna, der går rundt om juletræet med et lille barn med afrohår i mellem sig ;o) Gode billeder. Meget at se frem til. Hvis bare ikke ventetiden var så forbandet lang....

Nå men det var jo tid til en up-date. Så her er den. Hvis der da stadig er nogen, der følger med her på den stille blog ;o)

I får lige et billede fra vores ferie til den Dominikanske Republik sidste år. Det illustrerer meget godt, hvad det er for nogle billeder, jeg har inde i hovedet. Skøn ikke?

Signe

Samtalen

2008-08-20T21:08:00.003+02:00

er overstået. Lægen - altså Ole Bjarne - tror stadig på det -og mener at mulighederne fortsat er gode. Han foreslår dog, at vi fortsætter af et lidt andet spor. (Mere herom kommer sikkert senere). Det prøver vi så i en tid. Intet skal være uforsøgt. Men vi har sat en tidsfrist. Er der ikke sket noget godt inden 1.feb. Så er det nougat-baby og guldklump-import, der står på dagsordnen - full speed. Tænker allerede i landevalg osv. Men det andet skal have en chance også. Så kan vi med fred i sindet sige, at vi har gjort hvad muligt var. Vi skal i øvrigt på andet kursus i weekenden.

I får lige et billede fra den jyske natur og af det danske sommervejret. (Indskud: De sidste to uger på arbejdet var varme og solrige. Den første dag i min ferie var den første regnvejrsdag - det har så stået på i stort set 3 uger. På mandag skal jeg tilbage på jobbet. Der lover de påny sol og varme... Hvem sagde bittert?)

update

2008-08-11T12:10:00.003+02:00

Det er vel tid til en update. Den deler vi op i to, for vi er jo i den situation, at vi er i to forløb.

Vi var i weekenden til første del af adoptionskurset. Det var intenst og hårdt, synes jeg. På den ene side føler vi os bedre rustet, på den anden side var det også hårdt at se og høre, hvordan de her små brune guldklumper har startet livet. Men alt i alt var det en ok oplevelse, måske især at møde en gruppe mennesker, som vi på mange måder deler situation med.

Ang. fertilitetsbehandlingen så har vi fået en tid hos Ole Bjarne på Riget på fredag. Her skal vi tale om, hvorvidt vi skal fortsætte behandlingen. Mht sidste forsøg må vi konstatere, at det stadig ikke kan kaldes afsluttet. Blodprøven jeg fik taget for ca. 10 dages siden var kun faldet fra 43 til 39 på lidt over en uge. Derfor ville jeg lade det gå en god uge igen inden næste BP. Jeg tog så en test i går for at se, om HCG var ved at være ude af kroppen og om det derfor var tid til BP. Men nej. 2 fine streger. Faktisk ser det ud som om, HCG måske er steget. Så frygten for graviditet uden for livmoderen og for udskrabning blomstrer....

Herudover holder jeg ferie. Det trængte jeg til. Jeg tager det roligt, har været i Jylland, ser OL og forsøger at genoprette lidt kondition... ;o)

Biokemisk nr. 6

2008-07-27T19:46:00.003+02:00

Som overskriften afslører, har vi lige været igennem møllen en gang til. Vi prøvede at lave en sniger-omgang i håbet om, at det ville gøre det hele lettere. Og forløbet gik da også fint, lige indtil dag 25 efter ÆO.....

Historien ligner noget ,vi har hørt før:
Fine æg, 2 4-cellede op, gravid men med beskedent HCG tal (13. dag: 25, 16. dag: 84, 17. dag: 125): Immunglobulin behandling, og så 10 dage efter første blodprøve: brune pletter og ny BP, som afslører at løbet er kørt. (43)

Det var biokemiske nr. 6 - og den anden på ny behandling hos OBC. Det er faneme svært at bevare optimismen..... Jeg var helt slået ud denne gang. Sikkert fordi jeg fik lov til at tro på det i 10 dage, før det gik galt. PIV. Livet er ikke retfærdigt. Når BP igen er i nul, skal vi ind til en samtale hos OBC, og se hvad han vil anbefale. Sandsynligvis en gang til, og så slut prut. Skræmmende. Men på den anden side kan jeg mærke, at vi er ved at være så tyndslidte af det her lort.

I år er der ingen unger i rederne

2008-07-03T12:20:00.006+02:00

I dag kan man læse følgende på TV2 hjemmeside

"Danmarks vilde storke er uddøde.
Rederne i domkirkebyen Ribe, grænsebyen Rudbøl og på skorstenen hos smeden i nordjyske Vegger, der ellers har huset storke i 71 år i træk, er nu rømmet. Den folkekære flyver har forladt et af sine fædrene lande, skriver Dansk Ornitologisk Forening. 2007 blev det foreløbig sidste år med vilde, hvide storke i den danske natur."

Jeg viiidste det jo!! Så tro da pokker, det er så vanskeligt. Der er en naturlig forklaring på alting ;o) Mon man kan lave en aftale med svanerne i stedet - eller noget?

intet nyt

2008-06-13T22:21:00.011+02:00

Beklager Radiotavsheden, men der har ikke været så meget at berette. I hvert fald ikke hvad angår babyer. Men alt er såmænd vel. Vi har f.eks. været en tur i sommerhus.

Skønt. Savner allerede den danske sommer. Kom tilbage ;o) !!!

Jeg tager søndag til Virgina, til en konference. Det bliver fint, tror jeg. ses !

Mod og mismod i Bagdad

2008-05-19T15:56:00.011+02:00

I Bagdad bor irakeren Amin. Amin er gode venner med TV2 journalisten Rasmus Tantholdt, som var med forsvarsministeren på rejse til Bagdad for nylig. Deres venskab beskrives i øvrigt i bogen Venner i fjendeland udgivet i 2007.

I en pause i det tætpakkede mødeprogram fik jeg lejlighed til at besøge Amin sammen med Rasmus Tantholdt. Det var et besøg, der gav stof til eftertanke.

Amin bor i den internationalt beskyttede del af byen, men det betyder desværre ikke, at han lever sikkert. 3 granater er allerede slået ned i og omkring hans hus. Et splittet træ, som blev ramt af en af raketterne, står midt i den lille have foran huset - nærmest som et symbol på den pris, Amin betaler for sit liv i Bagdad. For familien er også splittet ad. Amins kone og tre sønner bor i Cairo.

Usikkerheden og volden er grunden til, at familien ikke længere bor sammen i Bagdad. Amin får tårer i øjnene, når han dramatisk fortæller, at den yngste søn for nylig på telefonen sagde, at han var en faderløs mand, hvis far stadig var i live. Der er ingen tvivl om, at prisen er høj. Men Amin nægter at overgive sig. Han mener, at han har et stort ansvar.

Amin er en driftig forretningsmand, og han har både en restaurant, en frisørsalon og en entreprenørvirksomhed, der bl.a. servicerer ambassader i området. Amin fortæller, at arbejdsløshedssituationen i Bagdad er svær. Derfor mener han, at det ansvar, han har overfor de hundreder af mennesker, der er afhængige af hans virksomheder, er for tungtvejende til, at han kan forlade Irak. Og som han også siger Irak er mit liv.

Sådan har det nu ikke altid været, for Amin er uddannet civil ingeniør fra Storbritannien. Men han vælger altså nu at bidrage til at opbygge det nye Irak, også selvom mange af hans illusioner har lidt skibbrud.

Han var i starten begejstret for invasionen, og en stor fan af George Bush. Men nu er han mindre optimistisk. Den megen vold og den manglende forsoning på tværs af grupperne har sat sig præg. Han virker på samme tid glødende engageret – og let resignerende. Adspurgt mener han, at den nye irakiske regering skal ”købe” befolkningens tillid og dermed freden, ved at vise den, at de får økonomiske fremskridt og udvikling, hvis de stopper volden og oprøret. Noget for noget. Sådan er den tankegangen i Irak.

I øvrigt er Amin selv et lysende eksempel på den forsoning, der er så nødvendig, hvis Irak skal finde fred. Hans forretningspartner i restauranten er således den indtagende, livlig og gæstfrie Selma. Amin er mand og Shia – Selma er kvinde og Sunni. Men som Selma siger, mens hun for syvende gang opfordrer til at forsyne sig af de pragtfulde arabiske specialiteter på frokostbordet: Det betyder jo ikke noget, for vi er jo begge mennesker.

Deres partnerskab er immervæk imponerende i et land og en by, hvor shiaer og sunnier slår hinanden ihjel alene af den grund, at de er shiaer og sunnier – og hvor en mand og en kvinde, der ikke er gift, umuligt kan være business-partnere.

Selvom der er meget tristesse, alvor og afsavn i Amins og Selmas historier, så er det alligevel uden tvivl deres mod, der gør det største indtryk. Og selvom der er nok at bekymre sig om i Irak, så er deres historier et levende eksempel på – at der også er håb.

2008-05-15T08:54:00.001+02:00

Jeg har testet negativt hjemme. Udskyder bp til i morgen. Det er jo også lidt lige meget nu ;o(

Status

2008-05-12T10:46:00.006+02:00

Intet at berette... Ingen symptomer. Nul. Zip. Nada. Jeg kan faktisk ingen gang præstere ømme dutter denne gang.

Har ikke noget klogt at sige om det. Men solen skinner, og det er da godt. Håber i nyder majs gavmilde solskin derude! Imens fortsætter jeg ufortrødent med dyrebørns temaet - her ælling :o)

Frysebasser

2008-05-01T12:35:00.004+02:00

Så er et par optøede æggebasser lagt til rette i min livmoder. 2 optøet, begge overlevede og begge delte sig videre efter optøning til et smukt 4 cellet og et smukt 6 cellet. Laborant, læge og sygeplejerske var helt overstadige af begejstring. Laboranten strålede, som en sol, og sagde, at hun havde glædet sig hele morgenen til det her. For de var bare så flotte. Hun "pralede løs" til lægen, at det jo både var hende der i sin tid havde frosset dem ned, og nu hende der havde tøet dem op..

Selv en gammel kyniker som mig, med mange skuffelser og ikke megen tro på fryseæg, var liiiige ved at lade sig rive med af optimismen. Men også kun lige ik' :o)

BP 15. maj

I får lige et billede af blishønen, der mader sig afkom...

2008-04-19T13:27:00.009+02:00

Det er jo blevet forår - langt om længe. Og de små dyrebørn er begyndt at dukke op. Ligesom menneskebørn er de små dyreunger jo bare - hjertegribende yndige. Det er naturens måde at sikre sig, at de små bliver passet på, tror jeg.

I går var vi ude på en meget lang gåtur, og i Frederiksberg Have stødte vi på denne lille familie. Jamen altså. Hvis jeg ikke må få en baby, kan jeg så ikke få en håndfuld gæslinger???

Frysebasser i april

2008-04-14T15:30:00.002+02:00

Så kom den, og jeg har fået til til skanning på Nordica mhp oplægning af fryseæg i denne cyklus. Jeg ringede til Riget først, men altså de var lidt i tvivl. Ja fryseforsøg var nok strejekreamt, men måske var det hele overstået inden da, og jeg kunne jo prøve at melde mig og så håbe på at konflikten blev overstået inden da... Hm, nej tak. Så smutter vi hellere en tur til onkel Svend - og betaler ved kasse 1.

Venter

2008-04-12T09:28:00.004+02:00

på mens, 6 dage over tiden (sikkert på grund af biokemisk graviditet sidste gang.) Når den indfinder sig, vil jeg melde mig til fryseforsøg. Det bliver nok på Nordica p.g.a. den varslede streje i det offentlige.
Synes bare lige jeg ville give en status :-)

2008-03-30T13:30:00.008+02:00

Cape Town og Sydafrika var fantastisk. En klar anbefaling herfra.

Smukt, unikt, mangfoldigt og interessant!

2008-03-19T18:17:00.001+01:00

Kære alle

Et lille e-postkort fra Cape Town, hvor jeg sidder i vores lejlighed med havudsigt - og bølgeskvulp i baggrunden (blot en seviceoplysning ik). Der er udsigt til Taffelbjerget, Cape Town og det blå Atlanterhav. Vi bor 10 km fra byen de første 3 dage. I dag har vi besøgt nogle vinslotte med vinsmagning -godt koncept. Udover det obligatoriske daseri regner vi med at tage to dage i et game reserve for at se giraffen (med venner) og så en lille tur til Kap det Gode Håb og en pingvin koloni, der hænger ud i nærheden. Mit kamera kan ikke vente.

Cape Town er et rigtig cool sted!

Desværre har Jan ondt i halsen og hoster... Øv ikke?

Nå, men jeg sys bare lige I skulle høre, at vi klarer skærerne hernede sydpå!!

cape town

2008-03-15T07:32:00.003+01:00

En hurtig beslutning, og på mandag tager vi til Sydafrika på ferie. Vi trænger til det. Så vi "ses" på den anden side af det.

22

2008-03-12T13:37:00.003+01:00

Så tallet er faldende, biokemiske graviditet nummer 5 er en realitet, og vi kan melde os til fryseforsøg efter næste mens........

48

2008-03-10T19:25:00.001+01:00

Ny blodprøve onsdag.

25

2008-03-06T13:58:00.001+01:00

Tallet i dag (15.dag) er 25. Stigning ok, niveau for lavt - og jeg bløder..... ny BP i morgen.

8

2008-03-04T14:36:00.001+01:00

12. dagens BP er på 8. Så den er allerede faldet. Latterligt og uretfærdigt.

Desværre

2008-03-04T06:44:00.002+01:00

har jeg taget to test her til morgen: 1 (samme mærke som i går): endnu mere svagt positivt end i går. 2: negativ. Det er godt nok deprimerende......

en tyk og en tynd

2008-03-03T07:09:00.003+01:00

Morgens test afslører efter en håndfuld minutter en stor fed kontrolstreg og en spinkel svag lille test streg....
Det er i dag 12. dagen.
GYSER!

Not much to report

2008-02-28T08:51:00.003+01:00

Så er den ene uge omme. Der er ikke meget at berette. Progestan giver lidt ømmer dutter. Jeg er træt. Ellers ikke så meget. Optimisme og pessimisme skiftes. Det er som det plejer...

godkendt i fase 1

2008-02-21T19:39:00.002+01:00

Så kom et brev fra Statsamtet om at vi er godkendte i fase 1 til adoption. Det føles helt underligt midt i behandlingen. Men vel godt at der stadig er to heste i løbet.

33 og 25

2008-02-20T11:30:00.002+01:00

Så er der lagt to fine æg tilbage - et 3- cellet og et 5-cellet. Der var godt gang i dem, sagde de. 3 blev frosset ned.

Blodprøven er den 5/3, men abortus habitualis folkene foreslår, at man smugtester en dag eller to før, og hvis der er to streger får taget blodprøve før tid.

I tilfælde af positiv blodprøve, skal der tages en til - dagen efter. Stiger den som den skal, skal jeg hurtigt have en ny transfusion.

Der må krydses..........

Høsten

2008-02-18T11:28:00.000+01:00

blev på 10 æg. Det er jo fint. So far so good.

2008-02-15T18:01:00.004+01:00

Status i æglæggeriet er, at der nu vurderes at være omkring 10 æg. De skal ud på mandag. Tirsdag får jeg en immunglobulin behandling, og onsdag skal de op igen (forhåbentlig).

Det passer af hekkenfeldt til med arbejdet, men det står jo ikke til at ændre.

Billedet er en tur Jan og jeg var på sidste søndags nede ved Hundige havn. Der er skisme fint på de kanter...

Status

2008-02-12T14:01:00.000+01:00

Status skanning idag (5. stimuleringsdag) viser er at der er mellem 5-10 æg, der kan forventes at nå med. Estimatet er, at ÆU kan blive søndag eller mandag. Men det fastlægges præcist efter ny skanning på fredag. Og så får i lige et umotiveret billede af fiskehejren, der letter.

Vi kører

2008-02-06T18:20:00.000+01:00

Tak for alle jeres søde kommentarer!

Vi var jo så på Riget i dag og fik svar på blodprøverne. Det viser sig, at jeg har 2 faktorer, der disponerer for abort: MEGET lav værdi (2 - hvor det normale er over 100) i noget der hedder mananbindende lektin. Det angår immunforsvaret, som altså reagerer uhensigtmæssigt. (Note to self: Næste gang: skru ned for de hvide blodlegmer, de driller!)

Jeg har også en bestemt vævstype, der disponerer. Denne var dog ikke så markant og væsentlig.

Vi begynder behandling med det samme, og skal til opstartsskanning i morgen: Kort ICSI med ekstra binyrebark hormon og så en immunulogisk behandling (blodtransfusion) ifm oplægningen af æg. ( Til dig søde mor: Lægen forsikrede, at begge behandlinger er sikre, og der kendes ikke til alvorlige bivirkninger ifm de doser, jeg skal have). Hvis jeg bliver gravid, skal jeg så fortsætte med transfusionerne et stykke ind i graviditeten.

Til de sandsynlighedsinteresserede (gælder osse os, - who am I kidding??) Ole Bjarnes tal viser, at 50 -55 % af sådan nogen som os, får barn efter den første af disse kombinationsbehandlinger...

Vildt at være i gang igen.....

Udredning og behandling - AH

2008-01-14T14:34:00.000+01:00

Beklager radiotavsheden, men der har været så meget ;o)

I onsdags var vi til informationsmøde om Abortus Habitualis (AH) udredning og behandling. I dag har vi så været til første individuelle konsultation med vores ny guru: Ole Bjarne. Han er den eneste i Danmark, der har specialiseret sig i gentagne aborter, - deres årsager og behandlingen af dem. Patienterne kommer fra nær og fjern, så egentlig er det jo bare heldigt, at vi bor en spytklat (nåh ja så et par kilometer) fra Riget.

Vi er blevet stopfodret med info om AH. Og lad mig sige det sådan, - det er godt nok komplekst. Normalt er både Jan og jeg relativt "indlæringsdygtige", men det her er godt nok - øh kompliceret.

Nå men til sagen ;o): Der kan være mange årsager til AH, og de fleste AH patienter har ikke bare en - men flere faktorer, som spiller ind. Det kan være immunoligiske årsager, herunder forstyrrelser i de hvide blodlegmers funktion, vævstyper, som disponerer for abort, blodets størkningsevne, misdannelser i livmoderen, dårlige æg eller dårlig sæd, hormoneller forstyrrelser eller kromosomfejl. På baggrund af vores historie og basisoplysninger mener han, at det mest sandsyndlige er immunologiske problemer og måske problemer i relation til blodets størkningsevne. Han vil tilbyde os behandling, som sandsynligvis bliver blodtranfusioner, binyrebarkhormon i 8 uger samt muligvis stærk folinsyre.

Det er første bud, og en ny stribe blodprøver (14 stk.) - taget i dag - skal nu be- eller afkræfte, om det er køreplanen. Svarene kommer om 3 uger, og næste konsultation er d. 6 /2.

Om resultaterne siger Ole Bjarne, at de par, der har ca. samme baggrund og får denne behandling, i 55% af tilfældene føder et raskt barn i første graviditet. Så den vogn håber vi selvfølgelig at hoppe med på...

Lad os håbe at Ole Bjarne kan finde et svar på hvorfor, og et modsvar. Indtil da, får I lige en lille fotografisk udgave af " The answer my friend is blowing in the wind", jeg tog med mit nye macroobjektiv ;o).

Godt nytår

2008-01-01T16:46:00.000+01:00

Så svandt 07. Et år med masser af arbejde, gode timer og også mange skuffelser. Vi vinker og vi håber. Vi håber, at 08 bliver frugtbart for os og for de øvrige i blogland, som håber og drømmer. Her i huset drømmer vi om det, men tvivlen er blevet vægtig. Derfor er der også sendt bud efter en nuggatbaby.

Så 08 - lad os se hvad du byder på.

jamen der er lidt nyt

2007-12-12T18:54:00.000+01:00

Samtalen i fredags gik fint, og sagsbehandleren har fremsendt sit referat. Meget interessant læsning... Hun skriver bl.a.: Ansøgerinden er en smule mere talende end ansøgeren, men det på ingen måde sådan, at ansøgeren ikke kommer til orde (he he - godt set). Idet hele taget virkede hun rigtig behagelig, og det lader til, at vi indstilles til godkendelse, og at det skal ske uden forelæggelse for samrådet. So far so good. Terningerne er kastet.

Samme dag, som vi modtog referatet ( idag) modtog vi også indkaldelse til velkomstmøde på Riget til Abortus Habitualis. Det bliver 9. januar. Så tju hej, endelig sker der noget ;o)

Ellers går det ok med mit nyt job, er ved at få fodfæste, synes jeg - og det er jo rart... Til gengæld skrænter Jan lidt - halsen.

I får lige et mågebillede fra sidste weekend med.... (Ja I slipper ikke ;o)

Det er sandelig, det snart - det jul

2007-12-03T11:22:00.000+01:00

Der er ingen vej uden om. Det er december. Det er jul. Tid til at gøre status, vil nogen mene. Det springer jeg lige over for nu. Er ikke i humør til at pille navle og have ondt af os.

Vi skal i øvrigt til 1. samtale me adoptionsfolkene på fredag. Uha det gik stærkt.....

Nå men jeg sad og fedtede med at lave et julekort her i weekenden, og her er så resultatet. Så kære alle I derude, der læser med, her er Jeres julekort. Jeres opbakning betyder meget. Så tak for Jer, og god jul ik ;- )

2007-11-18T20:57:00.000+01:00

Uha der har været stille her på siden længe, jeg beklager, men der har bare ikke været så meget at berette på fertilitetsfronten.

Vi har haft en ganske travl tid med et internt jobskifte for mig, færdiggørelse af lejlighedsombygning, gæster og almen travlhed. Jeg er stadig vild med at fotografere og bruger meget tid på det. I får et nattebillede af Vesterbro som bevis ;o) Jan har stadig tusind projekter i vandverdenen.

Men lidt sker der da. Netop i dag har vi nemlig gjort papirene til adoptionsansøgningen endeligt klar til afsendelse i morgen. Sikke en masse attester, erklæringer, informationer og fakta om dit og dat, de skal have. Men dejligt at få det gjort.

Mentalt går det ok. Faktisk vil jeg tillade mig at citere Sofie, fra en anden god blog, som citerer Jesper Klein efter konens død. For det rammer sgu ret "close to home":

'Jeg har det faktisk rigtig godt trods omstændighederne – jeg har det bare ad helvede til med omstændighederne!'

Status på kontakten til det danske sygehusvæsen

2007-10-15T16:11:00.000+02:00

Jeg har ringet til Rigshospitalet - igen igen. Og de kunne fortælle, at de allernådigst har besluttet, at jeg rykkes to måneder frem, så de betragter min henvisning som modtaget omkring 1. juli. Hun oplyste også, at jeg så kan regne med at komme til i januar....... Så gik der tid med det...

Ang. adoption, så har vi fået restanceerklæringer og skatterklæringer - men mangler helbredsattester. Grundet ferie og dit og dat kunne lægen først tage os ind i ugen efter efterårseferien, idet det jo ikke er akut. (Hrmmmf - JO DET ER ! måske ikke medicinsk men mentalt er det sørme :o) Så det var lige en status på det.

Herudover har jeg så fået konstateret ret kraftig støvallergi, så det er jo herligt... Der er ikke andet at gøre end i gang med: 3 udluftninger om dagen, vask af dyner og puder hver anden måned og betræk hver uge. Anskaffelse af allergilagner osv osv.....

Tja sådan er status, håber alt vel i blogland

efterår

2007-09-30T12:13:00.000+02:00

Ja der er jo lidt stille i blogland, og også her på denne side. Det er fordi, der ikke sker så meget. Vi er ikke afklarede med, om vi vil tage et hold fryseæg fra Nordica inden abortus habitualis udredningen på Riget. Det er faktisk lidt svært at finde kræfter og tro. Men det kommer nok. Herudove er adoptionsansøgningen ved at blive pudset af. Vi mangler at hitte ud af hvordan man få fat i en restanceerklæring - eller noget....

Vente vente vente vente

2007-09-10T13:18:00.001+02:00

Så er det faktisk lykkedes for Nordica at sende og for Rigshospitalet at modtage henvisningen. Til gengæld vil Riget ikke love mig nogen forkortelse af de 6-8 mdr. ventetid. Sygeplejersken vil vende det med overlægen, - men han er bortrejst i nogen uger, og hun kan ikke sige noget om det. Det er op til lægen. Der er ikke noget jeg kan gøre, siger hun. Jeg vil modtage et standardbrev, hvori der står, at der er 6-8 mdr. ventetid. Jeg kan ringe senere og evt. høre om nogen uger.

Hvis det ender med 8 mdr. fra nu så klager jeg altså. Helt principielt KAN det bare ikke være rigtigt, at hensynet til patienten slet ikke tæller....

Ellers kan jeg jo lige fortælle, at jeg skifter job til et andet kontor - også som souschef. Humanitær Folkeret, civil-mililtært samarbejde og sikkerhedssamarbejde. Så prøver vi det. Men det var en hård beslutning, for jeg er jo så glad for mit nuværende job....

Herudover er et større lejlighedsombygningsprojekt ved at nå til vejs ende. Det bliver så dejligt efter at vi har boet 3 mdr. på en byggeplads...

FARCE

2007-08-29T13:48:00.000+02:00

Åh altså, hvor skal det her bare ikke være let.

Angående abortus habitualis henvisningen, så ringede jeg i går til Riget for at chekke op på situationen. Synes der er gået lang tid, og vi har ikke hørt noget. De kunne fortælle, at de ikke havde modtaget nogen henvisning. Så ringede jeg til Nordica, hvor Svend fortalte, at han havde sendt henvisningen den 19. april. Han bad mig ringe tilbage i dag. Det gjorde jeg så, og nu sagde han, at han havde sendt henvisningen elektronisk igen i går. Men altså, der er 8 mdr. ventetid, og det er jo ikke lige meget, om de 8 måneder tælles fra 19. april eller fra 28. august.

Jeg ringede så i dag til Riget igen, som kunne oplyse, at de stadig ikke har modtaget nogen henvisning.... Så måtte jeg ringe tilbage til Nordica, som bekræftede at de sendte henvisningen elektronisk igen i går. Nu sender de den så for tredje gang. Denne gang i papirform. Jeg bad dem om, at de skrev på henvisningen, at jeg første gang blev henvist d. 19. april. Åh altså - det er til at gå fuldstændig i spåner over.

2007-08-27T16:28:00.000+02:00

Tallet er under 25 og dermed er prøven negativ i Noridcas optik. De måler kun, om den er over eller under 25. TIS.

Halvvejs!

2007-08-20T16:53:00.000+02:00

Ja, så er første uge gået, og der er en uge til blodprøve. Jeg har ikke mange symptomer, men lidt kan jeg da mønstre, hvis jeg mærker rigtig efter (og det gør jeg selvfølgelig)

Lidt ømme dutter, ikke meget, - som kommer og går (sikkert i takt med indtaget af progestan).

Jag eller stik i dutterne ind i mellem (Virkelig ikke kraftige!!).

Torsdag og fredag (4 og 5. dagen) havde jeg nogen niv og en sjov boblefornemmelse lige under navlen, lidt til venstre ;o) (Ja der bliver fulgt nøje med).

Siden har der været lejlighedsvise småniv rundt omkring i maveregionen. (Men altså det er meget diskrete niv, jeg nok kun mærker, fordi jeg har ferie og lader mig selv lytte til kroppen HELE tiden ;o)

Status slut. Summasumarum er der ikke meget at komme efter, hvis man ser bort fra progestanens bivirkninger. Ang. niv og bobler på 4. - 5. dagen, så ville man jo gerne sige til sig selv, at det måske var ægget, som bed sig fast. Men Svend siger, at man ikke kan mærke. at ægget sætter sig fast. Vicki - altså akupunktøren - mener til gengæld, at det kan nogen mennesker godt. Så det er nok naturvidenskab møder alternativ behandling ;o)

Der er nok ikke andet at gøre end at vente, og det vil jeg så gøre........

to æg lagt op

2007-08-13T13:05:00.000+02:00

Der var to meget fine æg til oplægning. De var lige igang med at dele sig til 4 celler begge to. Svend var meget optimistisk. 2 andre æg røg i fryseren.

13

2007-08-11T11:26:00.000+02:00

13 æg fik de ud. Jeg er en god høne. ;o) Det gjorde ret ondt denne gang, og jeg blev også pænt skidtmads af morfinen.... Men så kom Vicki (akupunktøren) og satte et par nåle, og så forsvandt både smerter og kvalme. Nu jeg er ved akupunktur, som jeg i bund og grund har lidt svært ved at tro op, så må jeg nok efterhånden give mig. Et andet eksempel er, at min slimhinden ved sidste skanning i onsdag var 6,3 - lidt i undekanten. Så tog Vicki fat med nålene, og i dag var den 9,3 - superfint.

Æg ud lørdag

2007-08-08T18:15:00.000+02:00

Ja, som overskriften siger, skal jeg have æg ud lørdag - og op mandag. Der er ca. 14 stk., hvoraf de regner med, at ca. 8 når at blive store nok. Jeg skal have børnemagnyl, prednisolon og måske også aha, denne gang. Får også akupunktur..... så alle sejl er sat til. Håber, men tror måske ikke helt så meget som tidligere.....

fotocraze

2007-07-24T19:01:00.000+02:00

Mens jeg lystigt (adhj) sniffer nedregulering får I lige et par af mine seneste skud.

Sommerfugl i Gilleleje... On af road to nowhere (Britiske soldater løber en tur i Camp Bastion, Afghanistan)

On the beach. (Dominikanske Republik)

Rosens hjerte (Nanna's have i Gilleleje)

8 ting...

2007-07-16T16:43:00.000+02:00

Jeg er blevet tikket af den yndige Frøken Hat, og skal oplyse 8 ting om mig. Hmmm, her er nogle spredte trivia om mig:

1) En af de fedeste natur/kulturoplevelser, jeg har haft, foregik en mørk, kold nat ved et lejrbål dybt dybt inde i en kæmpe skov i Arkansas, USA. Jeg var på far-and-away- tur sammen med en flok venner -og mens vi sad om bålet i den meget mørke meget stille nat, læste en skuespilstuderende op af Thoroughs Walden. Stort. Frit fra hukommelsen, I må selv lave "nat i skoven - og bålet der brænder" - lyde til baggrund: "I went to the woods - because I wanted to live deliberately. I want to suck out the marrow of life and see, - if I could not lean what it had to teach...

2) Jeg har ikke orden i mit tøj - selvom jeg egentlig godt kan lide orden og - tøj. Bonusoplysning: Jeg har meget tøj - rigtig meget

3) Jeg er ret så klodset. Faktisk troede min mor vist at jeg var et fumle tumle barn som lille. Men jeg er vist bare ualmindelig klodset. Eller hedder det motorisk udfordret nu om dage?

4) Jeg er - trods et umiddlebart mildt ydre og en ganske emotionel sjæl - kendt for at være en kontant moster.

5) Jeg kan godt lide, når tingene bliver sagt ærligt og ligefremt, og jeg bryder mig meget lidt om fordomme, urimelighed, arrogance og unuancerede holdninger. (Hold da op, det lyder helligt, men det er altså rigtig ;o)

6) Jeg kan faktisk godt lide at gå på arbejde, og jeg gør det nok lidt for meget.

7) Jeg ææælsker sport - ikke mindst fodbold og FCK.

8) Mine nye passion er fotografering. Det bruger jeg meget tid på.

Aflyst - forfra!

2007-07-12T09:50:00.000+02:00

Fryseforsøget er aflyst, da jeg var løbet ind i en dårligt cyklus. Slimhinden var holdt op med at vokse, faktisk var det blevet mindre de sidste to dage, og det var bedst at aflyse forsøget. Dr. Svend sagde, at det ikke var noget at bekymre sig over - det sker bare en gang i mellem. I stedet foreslog han, at vi kørte direkte på med en lang cyklus. Så nu er jeg startet på nedregulering allerede i dag. Ved ikke rigtig hvad jeg føler, ikke så meget. Det er ok.

Jeg fik i øvrigt spurgt til, om det stadig er aktuelt med henvisningen til Riget ang. abortus habitualis, og det viste sig at jeg allerede er henvist. So far so good.

Signe

"Normal"

2007-07-03T15:46:00.001+02:00

Vandskanningen i dag viste intet unormalt. Fin, fin livmoder og udmærket passage gennem æglederne. Så heller ingen forklaring der. Jeg er normal. Intet at hente. Mærkeligt at man nærmest håber, at der er noget galt. Men det er der altså ikke.

Hvis vores ene lille fryseæg overlever optøningen, smider vi det op i denne cyklus, og krydser fíngre for et mirakel der. - Vi har jo ikke stor fidus til fryseæggene, men det skal jo da forsøges.

Herefter tager vi en ny statussnak med Svend om, hvad hulen vi skal gøre nu.....

undersøgelse

2007-06-29T20:42:00.000+02:00

På tirsdag skal jeg til den hersens vandskanning af æglederne. Så får vi se, om Svend har noget mere at sige efter den. Må indrømme at jeg stadig er lidt træt af sidste samtale, hvor jeg synes han anlagde en noget anden vinkel, end den han sendte os hjem med efter den statussamtale, vi havde før blodprøverne....

Før blodprøverne mente han, at det var æglederne, der nok var problemet, men at vi tog blodprøverne for at udelukke noget i dem. Da blodprøverne så var taget, og han ikke så nogen indlysende forklaring i dem, så sagde han, at vi for en god ordens skyld skulle chekke æglederne - men at sandsynligheden for at det var der problemet var - var lille?? Ja jeg er forvirret, men fik af en eller anden grund ikke rigtig spurgt til forskellen, måske fordi han selvfølgelige ikke kan huske, hvad han præcis sagde den gang for en måned siden. Men når man står i den anden ende er det frustrerende. Nå det var så lidt brok, bær over med mig, jeg er barnløs på 4. år...

Hmmmmmm

2007-06-19T19:42:00.001+02:00

Nå, dagens samtale med Svend hjalp ikke meget. Den blodprøve, der ikke var inden for normalen, blev tilsyneladende lidt opvejet af en anden, som var normal. Så der var ikke en entydig forklaring. Han konkluderede, at problemet MÅSKE var små blodpropper i moderkagen. Men han syntes ikke overbevidst. Han konkluderede også, at jeg nu var undersøgt meget grundigt, og at der ikke var noget, der øjensynlig var i vejen for, at jeg kunne få et barn. Der udestod en vandskanning, som jeg så skal have lavet 6 dage inde i næste cyklus. Det ville så vise, om der var noget med æglederne. Hvis den heller ikke gav resultat var der bare stædighed og tålmodighed tilbage, så ville det lykkes på et tidspunkt... Han ville dog foreslå, at man intensiverede behandlingen med magnyl (blodfortyndende) ved behandling. HM.

INR KF - af hvad for noget

2007-06-15T19:16:00.000+02:00

Nå, så dukkede boldprøveresultaterne op, og sørme om de ikke er mere interessante end forventet....

Jeg "scorer" 0.9 i en kategori, (INR, KF 2-7-10;P) hvor minimum værdien skal være 2.0 og maximumværdien 3.0. Det siger jo ikke nogen ret meget, men jeg kan konstatere, at jeg ligger godt og grundigt uden for det normalen her.

Vi har spurgt kloge folk i familien, og det forlyder, at det har noget med blodets størkningsevne at gøre. Har også surfet lidt på nettet, men finder egentlig mest om risiko for blodpropper, når jeg søger på de forkortelser. (ikke så rart).

Heldigvis skal vi ind til Svend på tirsdag. Håber han kan kaste lys over det, og fortælle hvad det betyder.....

Sommer update

2007-06-12T14:52:00.000+02:00

Søs spørger til hvad der sker, og om vi er gået i sommerhi. Well vi venter på blodprøvesvar, som snart må være der. Så skal vi have en tid hos onkel Svend. Vi håber det kommer til at ske snart, så helt i hi er vi ikke gået ;o)

Ellers var jeg på besøg i Jylland i weekenden, hvor et nyt eksemplar af menneskeracen skulle inspiceres. Venindes datter på 2 mdr. - Yderst vellykket model, og jeg vedhæfter et lille foto, som nok vil dokumentere, at det er sandt, når jeg siger, at jeg gerne vil have en selv....

Blandede bolsjer

2007-05-28T13:34:00.000+02:00

Selvom vi mht behandling er i venteposition - venter på blodprøvesvar - , så skal der da også være lidt nyt på bloggen alligevel.

Jeg er netop vendt hjem fra Afghanistan med mange, mange indtryk og tanker i hovedet. Støv, ørken og 40 grader. Heltemod, mismod, dedikation og håb? Kultur, modkultur og dyrisk kultur. Måske kommer der et særskilt indlæg om det senere. Lige nu er jeg i gang med at processe det hele oppe i knoppen. Et skal jeg bare sige, de der soldater, sygeplejersker og læger i Helmands blege ørken, de yder en ligeud herorisk indsats under nogen forhold, vi ikke han sætte os ind i heroppe i vores tempererede og veltilpassede grønne have.

Og nu til noget helt andet: Jan var samtidig til Champions Leage finale i Athen. Tænk det heldige asen havde vundet en VIP tur til finalen som Milans særlige gæst.... De ovenattede på et krydstogtskib sammen med Milan lejren. Stor oplevelse for ham ;o)

2007-05-08T08:17:00.000+02:00

Vi var i går til opfølgende samtale hos Svend L. Det var en overraskende positiv oplevelse. :) Efter gennemlæsning af journalen havde han nemlig en teori - og en ny plan.

Han mener, at sandsynligheden taler for, at mine graviditeter alle har været uden for livmoderen, og at det her vil ende med, at æglederne fjernes.

Men først skal vi have taget en zillion blodprøver, fordi det også kan være immunologiske eller kromosom-mæssige årsager, som først skal afprøves. De prøver kan vi få taget umiddelbart hos egen læge. Resultaterne vil komme efter ca. 1 mdr., og så skal vi retur til Svend. Hvis det så viser sig, at det er som han tror, så gør vi klar til en operation. Tidshorisonten er tilmed meget kortere, end jeg frygtede. Herefter mener han, at vores chancer er rigtig gode:

For det bedste er han vurdering af mulighederne. Det han sagde var, at 93-97% af dem, der er i vores situation, får børn. Når det er så forholdsvis "let" at få en positiv blodprøve. (3 positive test på 4 friske forsøg) så vil det efter al sandsynlighed også lykkes. Uhh jeg håber godt nok han har ret. I hvert fald har vi fået ny gejst og nyt håb.

Vesterbro

2 år!

godt nytår?

It christmas time

1 år siden

september

august

i en vm tid

JUNI

maj

Forår

Indlagt igen

status

Dagligdag

hjemme...

Den alternative fødselsberetning 2

Rejseplaner

14. januar

Nytår - nyt liv

Den alternative fødselsberetning (del 1)

Tvillinger!!!!!!!!!!!!!!!!!!

0 0

40

42

45

Et nummer på listen

GOD DAG

Bali (2)

Bali (1)

0,0

57

53

48

47

Status

Kylle, Pylle og Rup

last round

08 i bakspejlet

Det sandelig, det snart, det jul....

Long time to hear

Samtalen

update

Biokemisk nr. 6

I år er der ingen unger i rederne

intet nyt

Mod og mismod i Bagdad

Status

Frysebasser

Frysebasser i april

Venter

cape town

22

48

25

8

Desværre

en tyk og en tynd

Not much to report

godkendt i fase 1

3*3 og 2*5

Høsten

Status

Vi kører

Udredning og behandling - AH

Godt nytår

jamen der er lidt nyt

Det er sandelig, det snart - det jul

Status på kontakten til det danske sygehusvæsen

efterår

Vente vente vente vente

FARCE

Halvvejs!

to æg lagt op

13

Æg ud lørdag

fotocraze

8 ting...

Aflyst - forfra!

"Normal"

undersøgelse

33 og 25